Mine favoritbøger

Dansk

2014 Terry Pratchett bøger 241114 (2)

Jeg får ikke blogget helt så meget siden jeg startede på det nye arbejde, og jeg har i lidt tid tænkt at jeg burde indføre “Dagens billede”, så jeg får blogget igen uden at det behøver at tage en evighed at sætte op. I dag blev jeg så lidt inspireret af en anden blog, så jeg tænkte at jeg ville skrive lidt om min mine favoritbøger. Læse får jeg heller ikke gjort så meget, som jeg gerne ville, men engang imellem ryger der da et par sider ned.

Jeg har i mange år udelukkende læst på engelsk – det startede vist da jeg var cirka 18 år. Da opdagede jeg at de danske biblioteker kun havde en marginal samling af bøger (i hvert fald indenfor de genrer, som jeg læser), og at mine favoritforfattere faktisk ikke kun havde skrevet 2 eller 3 bøger, men måske snarere 20 eller 30. Min yndlingsforfatter er en britisk forfatter, der hedder Terry Pratchett, og det første år hvor jeg ønskede mig engelske bøger til jul endte jeg med at få 17 af hans. Der var en enkelt bog, der havde sneget sig to udgaver af med blandt pakkerne, men derudover var de alle forskellige. Nu har jeg vel omkring de 50, plus en stor stak fra alle mulige andre forfattere.

Terry Pratchett har nu altid hængt fast som min favorit, selvom det ikke er alle hans bøger jeg er lige vild med. Han blev diagnosticeret med tidlig alzheimers for nogle år tilbage, og hans nye bøger er bare ikke de samme som dem han skrev for 20 og 15 år siden. Det er ærgerligt, for han er kun i 60’erne, så han har masser af skrivetid tilbage. En forfatter kan ikke bare holde op med at skrive. Historierne, figurerne og mysterierne vil altid presse sig på, uanset om man kan huske noget eller ej. De sidste par år har jeg lånt hans nye bøger på biblioteket, fordi jeg – til trods for at han altid vil være min favoritforfatter – ikke har lyst til at købe bøger, som jeg ikke regner med at genlæse. Lige nu er jeg i gang med “Dodger”, som er et mysterie der foregår under Charles Dickens’ tid. Faktisk er Charles Dickens en af figurerne i bogen, så det kan ikke være tættere på hans tid end det. Skriftsproget er egentlig udmærket – ikke på niveau med hans tidlige Discworld-bøger, men ikke dårligt. Jeg synes egentlig at han har fået bedre styr på skriftsproget igen nu hvor han gør brug af at diktere og have andre til at sidde ved tasterne, men historierne er stadig ikke de samme, og det bliver de jo heller aldrig.

2014 Terry Pratchett bøger 241114 (1)

Jeg har tre boghylder bare med hans bøger og også nogle figurer, som de vist ikke producerer mere. Jeg ville ellers gerne udvide samlingen, men jeg skal nok bare være glad for at jeg overhovedet nåede at få nogen. Der var engang hvor jeg også drømte om at eje et af miniatureudgaverne af bøgernes bygningsværker, men det var alligevel for dyrt at få det bestilt hjem fra England!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.