Til 90 års fødselsdag på arbejdet

Dansk

2014 Arbejdets 90 050914 (8)

Der var inviteret til fest på arbejdet, fordi arbejdspladsen fyldte 90 år, og det blev afholdt i et telt rejst på en af arbejdspladsens adresser. Der var levende musik de første par timer, men de unge musikere skulle gå kl. 22, da de havde en anden aftale inde i byen, da byen af grunde jeg ikke har holdt mig informeret om holdt stor drikke- og musikfest. Der var en del fulde mennesker i byens gader da jeg senere skulle hjem, og politiet kørte rundt i civile biler for at sikre ro og orden. Eller sådan noget. Jeg så en ung mand stjæle en af de dér advarselskegler af plastik, man sætter op i forbindelse med vejarbejde. Hvad han ville med den, aner jeg ikke.

Aftenen startede egentlig lidt dårligt. Vi startede med at blive budt på drinks, der var trefarvede og så nydelige nok ud. Men de lavede dem kun med alkohol. Der var flere, som ikke var til alkohol, inklusive afdelingens to højgravide damer, og de måtte hen og tigge en sodavand. Så blev der også sat sodavand på bordet, men det er ikke fordi at jeg drikker så meget sodavand heller, så jeg sprang over. Jeg synes det er lidt irriterende, når man fra starten af KUN tænker på at sætte alkoholrige drinks frem. Det er ikke nemt at finde noget spændende, når man ikke drikker. Så bliver man typisk bare drukket af med lidt appelsinjuice, hvilket jeg sådan set heller ikke er så vild med.

2014 Arbejdets 90 050914 (1)

Til forret var der laks, sat frem på tallerkenen da vi trådte ind i teltet. Jeg må indrømme at fisken så ud som om at den havde fået for meget, men den smagte faktisk saftigt nok. Den blev lagt på en “jordskokkesalat”, hvor ordet “jordskokkesalat” betyder lidt hakket iceberg, skårne jordskokker og en kvart cherrytomat. JordskokkeSALAT er måske at overdrive lidt, men ellers er jeg faktisk blevet ret glad for jordskokker, så det var dejligt. Dertil var der også et fint stykke knækbrød og noget rygeostdressing, eller hvad det nu var (det ligger under tomaten).

2014 Arbejdets 90 050914 (12)

Vi fik først forretten omkring kl. 19.30, og hovedretten kl. 20.30, så jeg var SULTEN, da maden endelig blev sat ind. Hovedretten var buffet, hvor der var tre slags lækre brød og dertilhørende smør, kogte nye kartofler, noget tomatsalat med blandt andet feta, en bulgursalat med blandt andet rosenkål (bulguren havde dog fået for meget og rosenkålen for lidt!), og en slags coleslaw uden dressing, der var godt spicy. Kødet bestod af en meget lækker og langtidsstegt oksesteg, som kokken skar ud ved servering. Den var flot rosa inde i midten. Den anden type kød var unghanebryst med en anelse bacon om, og det var nok aftenens hit for mig. Kødet var meget mørt og saftigt, men det blev dog lidt tørt da jeg nåede til “spidsen” af det, måske fordi det havde stået lidt. I midten var det i hvert fald meget godt.

2014 Arbejdets 90 050914 (13)

Desserten var en æbledessert, lidt klodset præsenteret på tallerkenen, synes jeg, og præsentationerne på de cirka 100 tallerkener var ikke helt ens. Kagen var en lille muffin, som smagte svagt af marcipan og var meget saftig. Jeg ved ikke helt om der var æble i, i så fald gav det sikkert noget saftighed uden at man rent faktisk kunne smage at det var æble. På toppen af kagen var sprøjtet noget snask, som jeg ikke ved hvad skulle smage af. Konsistensen var dog god. Kagen stod på lidt kanelsirup, der smagte ganske udmærket (det er lidt svært at se på billedet grundet lyset). På toppen pyntet med et chokoladestykke samt lidt hakkede pistacienødder og ved siden af nogle rødvinsmarinerede æbler, som jeg af åbenlyse årsager ikke var så vild med. Æblestykkerne ser måske lidt uappetitlige ud i lyset, men de havde altså en lidt pænere farve i virkeligheden.

2014 Arbejdets 90 050914 (15)

I løbet af aftenen skulle vi også synge i bedste forsamlingshusstil, så der var sang om de 90 år på arbejdspladsen, sunget til “Marken er mejet” og med 17 vers. 90 år tager lang tid.

Da vi var placeret i et telt udenfor, er billederne meget berørt af det vekslende lys, så de sidste billeder er ikke så tydelige. Desserten kom først ind omkring kl. 22. Til trods for min sult til at starte med, så var jeg MEGET mæt da jeg tog hjem. Det var ganske udmærket mad, og jeg fik nok spist lidt for meget godt brød med smør.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.