Morgenmadsvafler med kartofler og bacon

Dansk

2014 Morgenmadsvafler 270614 (2)

I forbindelse med den brunch, jeg serverede for Ledsagerens arbejde, fik jeg også prøvet nogle rigtig spændende morgenmadsvafler. Jeg er jo godt opmærksom på, at sådan noget som pandekager og vafler også findes i de lidt mere salte udgaver, men den slags kan man jo ikke komme nutella på og slippe godt fra det, så derfor bliver det sjældent til noget. Det gør det dog også ekstra spændende endelig at få det afprøvet. Grunden til at det blev vafler var fordi jeg selvfølgelig kunne tage vaffelmaskinen med på arbejde og bage dem friske – jeg tror ikke de er så spændende dagen efter.

Dejen kastede jeg sammen om morgenen, hvilket ikke tog alt for lang tid, da jeg havde revet kartoflerne aftenen i forvejen. Jeg kom dem herefter i en beholder og dækkede dem med vand, og så holdt de sig fint til næste dag. De øverste, der ikke var helt dækket, blev en anelse brune, men ikke noget der gjorde noget. Det tager dog lige lidt ekstra tid at få knuget vandet af de revne kartofler morgenen efter.

Jeg brugte en opskrift fra en lille rød kogebog kaldet “Vafler, crepes og pandekager”. Den er oversat fra tysk af en Birgit Christensen. Jeg tror den forhandles i et af supermarkederne, måske Bilka, men jeg kan ikke lige huske præcis hvor jeg har købt den henne. Jeg ændrede en lille smule i opskriften og tilføjede blandt andet en anelse bagepulver for at gøre vaflerne lidt luftigere. Jeg kom en smule fedtstof på vaffeljernet inden jeg bagte den første vaffel, men det kan muligvis udelades helt, da der jo også smelter fedtstof fra baconen. Det kan ikke helt anbefales at stege bacon alene i vaffeljernet med lukket låg, da det så branker en lille smule og sætter sig fast i de små riller, hvorimod dejen opsuger det hele, og derfor også gør det lettere at rengøre maskinen bagefter.

Jeg fik 5 store vafler ud af portionen, og jeg delte dem i små hjerter med en saks. Jeg fandt at saksen var langt det bedste redskab til det, da baconen kan gøre vaflerne vanskelige at skære over, i hvert fald hvis det skal se nogenlunde pænt ud.

Overordnet set synes jeg det var et super sjovt indslag på brunchbordet, og har man en elektrisk vaffelmaskine, så kan man jo lave det undervejs.

Morgenmadsvafler med kartofler og bacon

5 store vafler

  • 300 g kartofler
  • 4 æg
  • Salt & peber
  • 50 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • Eventuelt en håndfuld purløg eller persille
  • 1 pakke bacon
  • Lidt fedtstof

Skræl kartoflerne og riv dem. Pres væden af dem.

Kom æggene i en skål, strø med salt og peber og rør det let sammen til en ensartet masse. Tilsæt de revne kartofler, hvedemel og bagepulver. Skyl og tør krydderurterne og klip det ned i skålen. Bland dejen sammen.

2014 Morgenmadsvafler 270614 (5)

Varm vaffeljernet op.

Klip hver baconskive i 3 stykker.

Kom lidt fedtstof på vaffeljernet, lad det smelte og fordel lidt bacon på overfladen. Lad det stege i 2-3 minutter med låget åbent og hæld så en stor skefuld dej over. Luk låget og lad vaflen bage færdig.

2014 Morgenmadsvafler 270614 (3)

Tip: Hvis vaffelmaskinen ikke bager jævnt hele vejen rundt, således at vaflen er lidt lysebrun i den ene side, kan du dreje vaflen ved hjælp af to gafler, når den har sat sig.

2014 Morgenmadsvafler 270614 (6)

One thought on “Morgenmadsvafler med kartofler og bacon

  1. Det er lang tid siden jeg har fået vafler. Måske jeg lige skulle prøve at finde på en anderledes opskrift, så de ikke bare er de normale 🙂 Tak for inspirationen. Det er altid skønt at suse rundt på disse madblogs. Der er så meget god inspiration 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.