Bål og brand 2014

Dansk

I går var vi inviteret til spisning hos mine bedsteforældre, og her fik vi serveret lutter lækre sager. Det var en større fem-retters-menu, hvor Ledsageren og jeg dog sørgede for ikke at spise os helt mætte i de første fire retter, således at der var rigeligt plads til desserten. Bordpynten bestod i dagens anledning af små hekse, der dog var for søde til at brænde af.

2014 Sankt Hans 230614 (1)

Den første forret var en sennepssuppe, der var spædet op med lidt friske nye kartofler, hvilket passede rigtig godt til (de ligger i bunden af skålen, så de er ikke rigtig til at se).

2014 Sankt Hans 230614 (2)

Anden ret bestod af lækre tigerrejer paneret i kokosmel, stegt og serveret i et lille glas med ærtemos. Bortset fra desserten var det nok min favorit.

Tredje ret var en salat med rugbrødscroutoner, ostetern, melon og skinke, hvilket det jo er svært at gå fejl af.

2014 Sankt Hans 230614 (6)

Hovedretten var en risret med kylling i karrysovs serveret med nogle gode kalkunpølser omviklet med bacon. Karrysovsen var mild og cremet og pølserne var sprøde og gode.

2014 Sankt Hans 230614 (7)

Desserten var en af vores favoritter. Hvorfor jeg aldrig selv får det lavet ved jeg ikke, for det smager altid fantastisk. Lækker sprød marengsbund toppet med vanilleis og flødeskum vendt sammen med jordbær. Vi fik måske spist lidt mere end man burde, men det smagte så godt, at man skulle være varsom med at man ikke kom til at slikke tallerkenen.

2014 Sankt Hans 230614 (9)

Efter desserten nærmede klokken sig der hvor de skulle tænde bål på den lokale sportsplads, så vi besluttede os for at gå derned og kigge. Der var selvfølgelig smidt en heks på bålet, som ses på billedet nedenfor.

2014 Sankt Hans 230614 (10)

Der gik dog ikke langt tid fra bålet blev tændt før det hele sagde WHOOOMPH!, og så var det næsten væk.

De tre billeder nedenfor er taget kl. 20.17 (bålet blev tændt et minut før).

Og det her er taget kl. 20.21.

2014 Sankt Hans 230614 (18)

Så der gik ikke lang tid fra ildspåsættelse til udbrændthed. Hvis man kigger efter synes jeg at man kan se heksen stige til vejrs.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.