Marengs med sukrin og jordbærkompot

Dansk 2014 Dessert Jordbær og marengstrifli 010614 (3) Sidste weekend forsøgte jeg mig med en ny type sund dessert. Æggehvider skal jo være så lave i kalorier, og da jeg havde købt nogle pasteuriserede æggehvider til en frokost, jeg aldrig rigtig har fået afprøvet, så lød det som en god idé at bruge nogle af dem til en dessert. Ifølge pakken med æggehvider så koster 100 g æggehvide 50 kalorier. I en lille bøtte af den variant jeg havde købt var der 40 g og 1 1/4 æggehvide. Jeg valgte at bruge 2 bægre. Æggehviderne blev pisket luftige, indtil skålen kunne vendes på hovedet, hvorefter jeg tilføjede cirka 100 g sukrin samt en meget lille sjat eddike og piskede indtil sukrinen var opløst og æggemassen sej. Det kan godt tage lidt tid. Sukrin er også gratis i kalorier, så bare i marengsmassen var der ikke engang 100 kalorier, og der var rigeligt med marengs til to. Jeg spredte marengsmassen ud på bagepapir og bagte det i ovnen ved 120 grader i cirka 40 minutter, indtil den var gylden. Marengs lavet på sukrin opfører sig dog ikke helt som marengs lavet på almindeligt sukker, og jeg kunne ikke få marengsen af bagepapiret i ét stykke. Man kan forsøge sig med at bage små marengs, i håbet om at de er nemmere at håndtere. Man kan også forsøge at pensle bagepapiret med rapsolie. 2014 Dessert Jordbær og marengstrifli 010614 (1) Da marengsen gik i stykker besluttede jeg i stedet at servere det som en slags trifli, så jeg kom det i en skål og overdængede det med den tiltænkte jordbærkompot. Her var der dog en vis (men lille) mængde sukker i, så helt sukkerfri var vores dessert ikke. Jeg serverede også skyrcreme med vanille ved siden af. Tilbehøret kan man jo variere som man har lyst, og bruger man skyrcreme med friske bær eller frugt, så kan man nemt få en helt sukkerfri dessert ud af det, og det giver også en god stor portion for få kalorier. Smagsmæssigt kunne man godt smage at marengsen var lavet på sukrin. Sukrin har en lidt “kold” smag, som man skal vænne sig til. Det var mest tydeligt når man smagte marengsen alene, men blandet sammen med jordbærkompot var det ikke noget, der generede mig. Marengsens konsistens er stadig lidt anderledes, men jeg synes stadig det var et fint alternativ til en ellers potentielt meget sukkerholdig dessert. 2014 Dessert Jordbær og marengstrifli 010614 (2)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.