Biksemad med chorizo og rodfrugter

Dansk

2014 Aftensmad Biksemad med chorizo og rodfrugter 030614 (1)

Den anden ret vi fik for nylig involverede chorizopølse. Denne opskrift er også fra “Verdens bedste kur 2.0″ af Christian Bitz. Jeg må indrømme at jeg er vild med chorizo – den er smækfyldt med smag, og den giver lige lidt ekstra krydring på retten, hvis man kombinerer det med for eksempel kylling eller hakket kød. Uha da, det er gode sager. Egentlig hed opskriften noget andet, men Ledsageren påpegede at det var lidt ligesom biksemad, og det har han jo ret i.

Jeg ændrede en smule på opskriften, og så kunne jeg ikke finde de små chorizopølser nævnt i retten. Dem jeg fandt vejer cirka 85 g stykket, men jeg tænker at det nok passer sådan nogenlunde med én af dem pr. person. Der blev gjort rent bord, men det er også svært at sætte en dårlig chorizoret på bordet hjemme hos os. I opskriften bruges der gulerod og persillerod, men man kan anvende andre rodfrugter, hvis man ligger inde med nogle rester. Det er en meget hurtig og enkel ret, og den er også rigtig god hvis man kun er én. Der er nogle overkommelige ingredienser i, som de fleste nok har liggende derhjemme (måske bortset fra chorizopølsen), så den kræver ikke de store indkøb.

Biksemad med chorizo og rodfrugter

2 personer

  • 2 store gulerødder
  • 2 store persillerødder
  • 1 løg
  • ca. 170 g chorizopølse
  • Salt & peber
  • En håndfuld friske krydderurter, fx persille eller purløg (kan udelades)

Skræl rodfrugterne og skær dem i skiver eller store tern. Hak løget groft.

Skær chorizopølsen i skiver.

Kom lidt olie på en pande og steg chorizoskiverne let brankede over høj varme. Tilsæt herefter alle grøntsagerne og steg dem med, indtil de er blevet bløde men stadig har bid.

Hak imens krydderurterne.

Når grøntsagerne er færdig, strøes lidt salt og peber samt eventuelt krydderurter på toppen, hvorefter retten er klar til servering.

2014 Aftensmad Biksemad med chorizo og rodfrugter 030614 (2)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.