Kylling med pære, parmesan og peberfrugt

Dansk

2014 Aftensmad Kylling med pære, ris og druer 010614 (4)

Den anden dag lokkede det gode vejr os til at spise udenfor, og her indtog vi en rigtig lækker kyllingeret fra “Verdens bedste kur 2.0″ af Christian Bitz. Retten bestod af tre elementer: En enkel salat med pære og ost, samt en risblanding med mynte og vindruer og dertil et stykke stegt kylling. Vi var særligt begejstret for pære-og-osteblandingen, der passede rigtig godt til kyllingen. Den hører godt hjemme på det lidt lettere sommerbord. Risblandingen var også udmærket, men vi var enige om at vindruerne blev lidt for meget frugt i frugt, derfor skifter jeg dem i nedenstående opskrift ud med en peberfrugt. Jeg savnede nogle grøntsager i retten. Til gengæld savnede jeg ikke en dressing, hvilket jeg havde været lidt bange for, men der var god smag og saftighed i pæresalaten, så jeg følte ikke at der ellers manglede noget.

I opskriften blev der brugt pecorinoost, men vi havde parmesan i køleskabet, og det fungerede lige så godt. 60 g lyder ikke af så meget, men parmesan fylder godt, så jeg brugte egentlig kun 50 g. Jeg brugte tre mynteblade i risblandingen, hvilket jeg syntes var lige tilpas. Mynten smagte tydeligt igennem uden at være overdøvende, hvilket hurtigt kan ske for mynte.

Kylling med pære, parmesan og peberfrugt

2 personer

  • 1 dl brune ris
  • 2 pærer
  • 1 spsk flydende honning
  • Salt & peber
  • 60 g parmesan- eller pecorinoost
  • 2 kyllingefileter
  • 1 peberfrugt
  • 20 mandler
  • 3 mynteblade eller efter smag

Kog de brune ris i 2 dl vand uden tilsat salt – det tager cirka 30 minutter.

Skyl pærerne, fjern kernehusene og skær dem i tern. Kom dem i en skål sammen med honning, salt og peber. Riv parmesanosten i store flager henover skålen med en kartoffelskræller. Vend det hele sammen.

Steg kyllingefileterne på en pande. Drys med salt, peber og eventuelt krydderier efter smag.

Fjern kernerne fra peberfrugten og skær den i tern. Hak mandlerne groft. Finthak mynten.

Når risene er færdigkogte blandes de med peberfrugt, mandler og mynte. Drys med salt og peber og vend det hele sammen, hvorefter retten er klar til servering.

2014 Aftensmad Kylling med pære, ris og druer 010614 (2)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.