HUSK din bagning

Dansk

2014 Bagedag 290514 (18)

Jeg har fået bagt lidt brød de sidste par dage, da brødbeholdningen lå i den lave ende. Som sædvanlig så fryseren MEGET fyldt ud, men da jeg lige fik rokeret lidt rundt på tingene, så var der pludselig 1½ skuffe fri til at fylde op med brødposer. Jeg ved ikke helt hvordan det fungerer, men jeg klager i hvert fald ikke. Jeg har fået bagt fire forskellige slags brød, tre af dem var eksperimenter.

Det første eksperiment blev bagt med FiberHUSK, der ifølge pakken er “pulveriserede psyllium frøskaller”. Det består af 85 % fiber, så det skulle være en god måde at fylde fiber på sine lyse brød. Jeg bagte to slags boller med FiberHUSK. Til den første fulgte jeg opskriften bag på pakken. Til den anden tog jeg en “almindelig” opskrift (jeg følger ikke brødopskrifter så tit, men tager i stedet udgangspunkt i nogle og tilføjer herefter fyld og meltyper på slump) og tilføjede ekstra FiberHUSK – pakken siger 20 g FiberHUSK til 500 g mel.

2014 Bagedag 290514 (1)

FiberHUSK er en meget mystisk opfindelse! Man kommer det i vand, og så bliver vandet til gelé. Når bollerne er bagt, er de MEGET lette. De føles ikke som sådan luftige, mere tomme, og de var ikke spændende at spise. De smagte for meget af ingenting. Næste gang vil jeg nok supplere med nogle kerner eller nødder af en art. Bollerne er dog udmærket. Jeg tænker det kommer an på hvad man vil bruge dem til, og hvorfor man bruger FiberHUSK. Personligt synes jeg de var kedelige, så det er ikke noget jeg som sådan vil bage igen, men hvis man nu er vild med de helt lyse boller uden noget som helst gods i, så kan man godt få en sundere bolle ud af det ved at bruge FiberHUSK. Eller i hvert fald brød med mere fiber i. Personligt foretrækker jeg de grovere brød med masser af kerner og smag.

Til mit andet eksperiment med FiberHUSK ville jeg bage nogle søde boller, så der kom nogle rester yoghurt i (æble/kanel og hindbær/jordbær, hvad jeg lige havde i køleskabet), en rest syltetøj, granatæblekerner, hakket mørk chokolade, solsikkekerner og tre forskellige slags nødder. Man skal huske at tilsætte ekstra væske til dejen også, da FiberHUSK suger meget til sig. Slutresultatet her blev også nogle “tomme” boller – de første boller jeg bagte faldt faktisk sammen efter de havde stået og kølet af i små 10 minutter. Ikke dem alle sammen, men nogle af dem, og jeg tror at FiberHusk gjorde et eller andet ved smagen. Jeg tror egentlig de smagte af mindre end hvis jeg ikke havde brugt FiberHUSK. De blev både lidt flade i smag og udseende. Ikke at de smagte dårligt, men det var en mærkelig dej. Jeg har da oplevet boller, der ikke hævede særlig meget i ovnen, men at de ligefrem punkterer som en ballon har jeg nu aldrig set før.

Det kræver lidt mere eksperimenteren at få FiberHUSK til at gøre hvad jeg gerne vil have det til, og det er ikke som sådan en negativ opfindelse, men lige nu synes jeg måske ikke at det bidrager så meget positivt til min bagning, med mindre jeg bager helt lyse boller, hvilket jeg sjældent gør.

2014 Bagedag 290514 (20)

Boller med FiberHUSK

ca. 14 store boller

  • 50 g gær
  • 300 g A38, tykmælk eller lignende
  • Et strø salt
  • Et strø sukker
  • 25 g FiberHUSK
  • 5 dl vand
  • 300 g fuldkornshvedemel
  • 500 g hvedemel

Udrør gær i A38. Tilsæt salt og sukker.

Kom vand i en anden skål og tilsæt FiberHUSK. Pisk det let med et piskeris og vent på at det bliver til gelé. Det tager ikke så lang tid.

2014 Bagedag 290514 (3)

Kom FiberHUSK-blandingen op i gærblandingen og rør det godt sammen. Tilsæt det meste af melet, men hold noget af hvedemelet tilbage. Bedre at komme lidt for lidt mel i til at starte med. Ælt dejen godt igennem.

Læg dejen til hævning i skålen under et klæde på et lunt sted i cirka 30 minutter.

2014 Bagedag 290514 (8)

Kom bagepapir på en bageplade. Slå luften ud af dejen og form dejen til boller (jeg plejer altid at lave en forholdsvis klæbrig dej på min køkkenmaskine og så sætte bollerne med skeer dyppet i vand). Lad dem efterhæve i cirka 30 minutter til. Varm imens ovnen op til 200 grader varmluft.

Inden bagning kan bollerne eventuelt pensles med æg eller mælk. Bag dem i cirka 20-25 minutter.

2014 Bagedag 290514 (9)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.