En regnvejrsdag i Sydney

Tidsstempel: 10. april 2014

Torsdag spiste vi morgenmad på en café, der lå lige ved siden af vores lejlighed. Den var lidt rustik i det, og deres udendørsservering (de havde også borde indenfor, men når nu vejret var til det, så ville vi hellere sidde udenfor) var placeret i en ombygget garage. Når de lukkede hev de ”låget” for, og så lignede det hele en garage igen. En af de første gange vi gik forbi efter lukketid, undrede jeg mig over hvor caféen var blevet af.

De gjorde sig meget i økologi og havde vist en køkkenhave bagved. Ikke at vi så den, men der stod store potter med krydderurter fremme, så mon ikke det var rigtigt nok. Af drikkevarer fik Ledsageren sig en kop kaffe, mens jeg holdt mig til det gratis vand.

Jeg havde lidt betænkelighed ved at skulle spise der, fordi nogle af deres retter lød meget basale. Toastbrød med æg for eksempel, men Ledsageren holdt på sit, og det viste sig også at være en god idé. Ledsageren fik en ret kaldet ”The Cure”, der blandt andet bestod af en enorm friteret spicy kartoffelmosklump serveret med ristet chorizo, spejlæg og et ordentligt klask tzatziki, og jeg fik kæmpe majsfritter med frisk spinat, et pocheret æg, en salsa sovs og røget laks (sidstnævnte kostede dog ekstra). Det var en af de største morgenmadsportioner jeg længe har set, og skønt retten var en smule i den dyre ende, så var størrelsen det også, for slet ikke at tale om hvor lækkert det var. Det var to fantastisk spændende retter, der smagte virkelig godt, så har man mulighed for at komme forbi Café DOV i Sydney, så er det bestemt en lille omvej værd.

Efter morgenmaden returnerede vi kort til lejligheden for at børste tænder og pakke en taske, hvorefter vi gik ud på dagens opgave. Hovedformålet var at se operahuset, men på vej derhen gjorde vi holdt ved et udkigspunkt kaldet ”Mrs Macquarie’s Chair”. Her var det muligt at fotografere operahuset sammen med broen, men jeg synes egentlig ikke at udsigten var så meget bedre her, så det er da kun hvis man gerne vil have et billede af de to attraktioner samtidig.

På vej derhen måtte vi også endnu engang forbi den længste trappe, som vi slæbte vores 50 kilos bagage op af et par dage før:

Lidt billeder fra Mrs Macquarie’s Chair:

Omkring det tidspunkt begyndte det så småt at regne, hvilket det herefter fortsatte med at gøre hele dagen. Heldigvis havde vi både jakker og paraply med, da det havde set lidt sort ud allerede da vi tog hjemmefra om morgenen. Vi lod os dog ikke slå ud af sådanne småtterier, så vi fortsatte ufortrødent hen til operahuset.

Vi var ikke inde i operahuset at kigge (og det så nu heller ikke særligt velkommende ud – der var flere der gik rundt udenfor og spejdede usikkert for at se om man overhovedet måtte stikke hovedet ind), men for mig er det også mere noget jeg beundrer på afstand. Det pynter i landskabet og er en ikonisk bygning, men jeg er nok ikke så meget et museumsmenneske som så mange andre. Vi fik dog selvfølgelig knipset lidt billeder.

Herefter tog regnen en del til, så vi skyndte os i ly af butikkerne nede omkring havnen, mens vi overvejede næste skridt. Vi overvejede at tage på en havnerundfart, regnen til trods, men de var meget dyre med priserne, og bådenes stoppesteder havde vi sådan set allerede besøgt under gårsdagens udflugt, så vi besluttede os for at lade være.

I stedet gik vi hen til Sydneys observatorium, der ikke lå alt for langt væk, da jeg havde læst i vores ”Turen går til Australien”, at der var gratis adgang om dagen, så vi tænkte det kunne være et udmærket sted at spendere lidt tid i håbet om at regnen ville stoppe. Det var nu et meget lille og småkedeligt sted, men da ok i forhold til at det var gratis og i tørvejr! Adgang til selve udkigsposten på toppen af bygningen var kun tilgængelig ved betaling, men vi kunne kigge i deres lille museum, hvor der da også var lidt at læse om. Man går nok ikke glip af så meget ved ikke at besøge stedet, men det er da udmærket.

Bagefter fandt vi vej til et lille indkøbscenter, hvor jeg fik købt en souvenir i form af et par koalaformede øreringe isat australske opaler, så det var en dobbelt-souvenir.

På hjemturen kom vi også forbi havneområdet igen, hvor vi den fortsatte regn til trods gjorde holdt ved en Baskin & Robbins isbar og fik os en kold drink. Ledsageren købte sig endnu en iskaffe, mens jeg fik en ”triple shake”, der består af tre valgfrie kugler is, karamelsovs og flødeskum. Den var dyr, men smagte heldigvis også rigtig godt.

Vi tog den lidt længere tur hjem gennem den botaniske have, der ikke er lige så spændende som den i Cairns, men bestemt en slentretur værd og lige så velholdt. Det bliver selvfølgelig kun bedre af at man tager turen i tørvejr, i modsætning til os.

Det lidt gråkedelige vejr fortsatte også efter vi var kommet hjem, men vi følte nu ikke at vi var gået glip af noget. Vi havde set det vi gerne ville, og dagen før var vejret rigtig fint. Vi tog os derfor en meget afslappet eftermiddag, og da vi begyndte at blive sultne tog vi i Coles for at købe hurtig aftensmad. Det blev til nogle frosne små kødtærter (en meget australsk spise), der blev varmet i ovnen, og jeg tror at det var første gang overhovedet at lejlighedens ovn blev tændt. Som tilbehør købte vi en færdigblandet salat. Gourmetmad kan man nok ikke kalde det, men det smagte sådan set ganske udmærket, og nem mad indtaget på den anden side af jorden er jo ikke at kimse af.