Willis Island er en klat land ud for Australiens kyst

Tidsstempel: 2. april 2014

2014 AUS 020414 Willis Island (6)

Onsdag var en dag på havet, men omkring middagstid passerede vi en meget lille ø kaldet Willis Island (så lille at den ikke var på Ledsagerens telefonkort), hvor skibet smed ankeret kun for at hive det op igen med det samme. Jeg er ikke helt fortrolig med maritim lov, men dette gjorde at de nu kunne sælge toldfrie varer på skibet. Vi har kun investeret i en enkelt ting om bord, så de toldfrie regler er nok ikke særligt møntet på os.

Til morgenmad fik Ledsageren sin sædvanlige røræg-og-pølser samt nogle råstegte kartofler og en halv omelet med ost og skinke. Jeg fik også røræg i dag, da det var blevet tid til at smage de forskellige pølser. Der var en australsk pølse (den tykke af dem), som smagte sødt på en mystisk måde, en kødpølse – okse, tror jeg (det er den krøllede af dem, da australierne ofte laver pølser uden skind), og en kalkunpølse, som nok smagte mest som de brunchpølser vi kender derhjemme. Jeg prøvede også et stykke brød med ost, hvor osten dog var virkelig elendig og smagløs. Jeg måtte naturligvis også slutte af med lidt flødeskum og frugt sammen med en pandekage, da de denne gang lavede dem med chokolade, og det måtte jo også prøves. Pandekagerne smager godt, men der er desværre ikke særlig meget ”fyld” i de fyldte pandekager. I min jordbærpandekage fra tidligere var der kun ét stykke jordbær, og i chokoladepandekagen var der kun to stykker chokolade. Men de smager godt alligevel.

Da det var en dag på havet var der ikke så meget at lave, så vi brugte det meste af tiden på ikke at lave noget. Måske læste vi lidt.

Willis Island:

2014 AUS 020414 Willis Island (5)

Til frokost spiste vi i hovedrestauranten, hvor Ledsageren fik små kyllingeburgere, der var rigtig gode og stadig saftige, og jeg fik en kraftig tomatrisotto med rejer og kammuslinger. Den var også rigtig lækker. Til dessert fik Ledsageren en rigtig god chokoladekage med kage i bunden, rice crispie crunch i midten toppet af med chokolademousse. Min dessert var en banan og vanille mille feulle, som er en dessert lagt sammen med butterdej. På skibet er de ikke altid gode til at bage butterdej og tærtedej rigtigt (den har det med at være underbagt og/eller gummiagtig), men denne gang smagte det godt, og der var en rigtig god smag af banan i cremen, samt karamelliserede bananstykker på toppen. Desserten så flot ud og smagen var også i top, så det her er indtil videre den bedste dessert jeg har fået om bord.

Aftensmaden var også i hovedrestauranten. Her indførte de på turens aften nummer to at når tjenerne med brød kommer ind, så tænder de for noget musik og så skal man vifte sin serviet i luften. Jeg ved ikke om man stadig får brød hvis man ikke vifter med sin serviet – jeg har i hvert fald ikke testet skæbnen. Den anden dag fik vi også spurgt en af tjenerne hvor store deres ovne er, og han forklarede at de har et rum, hvor de skubber brødvognene ind, og så sætter de temperaturen. Herefter bliver brødene bagt mens vognene drejer rundt, således at de bages jævnt over det hele. Jeg synes det ville være sejt at komme ned og se deres køkken! Desværre tager de 150 dollars for en rundtur på skibet, så vi må nøjes med at udspørge personalet.

2014 AUS 020414 Willis Island (12)

Til forret fik Ledsageren en mulligatawny suppe, som var rigtig god. En lille smule spicy men også sød. Jeg valgte de panerede svampe, som jeg dog ikke var så vild med. Jeg har efterfølgende fået panerede rejer, og de havde samme underlige eftersmag som svampene, så jeg tror der er noget i paneringen, jeg ikke er særlig vild med. Jeg ved dog ikke rigtig hvad det er.

Til hovedret fik Ledsageren svinemedaljoner med kartoffelmos, lidt grøntsager og en portvinssauce. Jeg valgte anden i appelsin og hoisinsauce. Anden i sig selv smagte udmærket og var fint tilberedt, men der var rigtig meget fedt på den – der var næsten halvt fedt, halvt kød. Meget af smagen sidder jo i fedtet, men der er alligevel grænser for hvor meget fedt jeg vil spise. Derfor endte jeg også med at pille skindet af, hvor saucen jo sad, så i sidste ende var der ikke så meget smag tilbage. Det var nok den mest skuffende ret jeg har fået om bord, og forretten var jeg jo heller ikke specielt glad for, så det var en lidt kedelig aften.

Fedtlaget:

2014 AUS 020414 Willis Island (17)

Til dessert fik vi til gengæld en rigtig lækker bananstrudel, der blev serveret lun sammen med en kugle is. Om det nu også var rigtig strudel ved jeg ikke helt, men det smagte i hvert fald godt.

2014 AUS 020414 Willis Island (19)

Da senere vi kom tilbage til vores kahyt, var kaninen af håndklæder blevet forvandlet til en frø, som er min nye favorit. Den smiler så sødt og så kan man ikke modstå dens hypnotiserende og udstikkende øjne.

2014 AUS 020414 Willis Island (20)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.