Healesville Sanctuary – Australsk Zoologisk Have

Tidsstempel: 25. marts 2014

2014 AUS 250314 Healesville (3)

Tirsdag startede jeg dagen med at fotografere vores morgenmad, hvilket vores vært syntes var meget underholdende. De har et meget australsk morgenmadsprodukt, der hedder ”Weet-Bix”, som er et eller andet meget fiberholdigt, der smager lidt som cornflakes. Når man kommer mælk på, bliver det dog hurtigt meget blødt, men det smager fint. I modsætning til cornflakes er der dog tale om nogle store ”myslibare”, men jeg ved dog ikke om nogen bare spiser dem som de er eller om de altid kommer mælk på.

2014 AUS 250314 Healesville (1)

Efter morgendagen tog vi af sted til Healesville Sanctuary, hvilket er en zoologisk have med udelukkende australske dyr, som ligger cirka 1½ times kørsel fra Melbourne. Vi var kommet lidt sent afsted, da jeg godt nok vågnede meget tidligt men også faldt i søvn igen, ligesom jeg lå og tænkte på om vi snart skulle op, og så vågnede jeg omkring kl. 9, da Ledsageren sagde, at nu gik han altså i bad. Så da vi nåede frem til Healesville var det allerede frokosttid. Frokost var derfor vores første stop.

Der var en lille café i den zoologiske have, så Ledsageren fik sig en kyllingesandwich, og jeg fik en ”dips platter”, hvilket bestod af tre slags dyp, ristet brød og grønne oliven. Den ene dyppelse var en tzatziki, den anden en ærtepuré og den sidste en røget auberginepuré. Jeg kunne bedst lide den med ærter, tzatzikien var lidt kedelig, og den med aubergine var udmærket, men meget røget og kraftig i smagen, så jeg kunne ikke spise så meget af den.

2014 AUS 250314 Healesville (5)

I stedet for et få et nummer, fik man et lille skilt med et ”dyr” på. Jeg var ikke så glad for det billede vi fik! Det var lige før jeg bad dem tage maden tilbage.

2014 AUS 250314 Healesville (4)

Vi fik set rigtig mange australske dyr, så det er et godt sted at komme hen som turist. Man kan også komme rigtig tæt på dyrene, og man kan faktisk også røre ved dem, hvis de har lyst. Der er sat lave indhegninger op, men de er kun brugt til at holde turisterne ude med – dyrene må gå hvor de har lyst, og de kan faktisk godt finde ud af at gå om på den rigtige side, hvis de gerne bare vil være i fred. Hvis vi var kommet tidligt om morgenen, førend alle de små børn havde været der og jaget dyrene væk, kunne vi måske godt have kommet til at snakke med nogle af dem.

Der var alt fra kænguruer og koalaer til næbdyr, slanger og fugle. Ibis gik frit omkring over hele parken, og det var faktisk sværere at undgå dem end at finde dem.

Inden vi drog videre fik vi os en is, hvor jeg fik en meget australsk is kaldet ”Golden gaytime”, som er en vanille- og karamelis dyppet i småkagekrymmel. Den var rigtig god, og smagte som halvt is/halvt kage.

2014 AUS 250314 Healesville (34)

Efter den zoologiske have kørte vi til Warragul, hvor min venindes mor bor. Her fik vi serveret en god middag bestående af kylling på tre måder, ris og kogte grønne bønner fra deres egen have. Kyllingen blev serveret i tre slags sovse – en med barbecuesovs, en sød sovs med blommer, og en med kikærter og tomat. Bønnerne var egentlig nok det jeg bedst kunne lide – det var nemt at smage forskel på dem og så dem vi plejer at købe frosne, og faktisk også på de friske fra supermarkederne.

2014 AUS 250314 Healesville (35)

Til dessert var der chokoladekage med flødeskum og friske jordbær.

2014 AUS 250314 Healesville (36)

Familien har også en hund, som hedder Tricky, og den har nogle gange problemer med mandlige besøgende, så min venindes mor havde købt en lille bamse, som Ledsageren kunne give hunden for at vinde dens venskab. Det virkede rigtig godt, for Ledsageren blev dens nye bedste ven, og den ville knapt nok snakke med mig.

2014 AUS 250314 Healesville (37)

Efter aftensmaden så vi et madprogram i fjernsynet, som både jeg og min veninde følger lidt med i, og bagefter var både Ledsageren og jeg så trætte, at vi gik tidligt i seng.

2014 AUS 250314 Healesville (38)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.