Banan- og karameltærte

Dansk

2014 Karamel og banan tærte 130314 (5)

En af de andre minitærter jeg lavede til Tærtens Dag 2014 var banan- og karameltærter. Tærtebunden bestod af jordnøddemørdej og fyldet var noget jeg selv fandt på, men det er en uhyre nem opskrift.

Jeg brugte 1 portion af den nævnte mørdej til at lave 12 små tærter bagt i muffinforme. Der var stadig en rest tærtedej tilovers, som røg i fryseren til en anden god gang, så mon ikke der ville have været til cirka 6 ekstra minitærter, hvis man havde brugt alt dejen.

Tærtebundene skal forbages og være bagt helt færdige, før fyldet kommer i.

Til at fylde tærterne brugte jeg:

  • 1 stor banan
  • 1 dåse kondenseret mælk
  • 2 store spiseskefulde brun farin

Der var lidt banan tilovers, men der var kun lige nok karamel. Dette afhænger selvfølgelig lidt af hvor meget banan versus karamel man vil have i samt størrelsen på ens forme, men hvis man laver tærter af hele dejen, skal man nok bruge en ekstra dåse kondenseret mælk. Kondenseret mælk fåes efterhånden i de fleste supermarkeder. For ikke så længe siden skulle man i specialbutikker for at finde det.

Start med at lave karamellen, da det tager lidt tid. Hæld kondenseret mælk i en gryde, tilsæt brun farin og lad det koge op under omrøring over lav varme. Rør jævnligt i massen, da det nemt brænder på. Pas især på i starten, da den brune farin kan sætte sig gevaldigt godt fast i bunden af gryden, hvis det når at brænde på. Det fandt jeg ud af på den hårde måde. Sådan er det når man har gang i for mange ting på én gang.

2014 Karamel og banan tærte 130314 (3)

Når karamellen er tyk og bliver hængende på bagsiden af skeen, tages gryden af varmen.

Finthak bananen og fordel den i tærtebundene. Tryk bananstykkerne lidt ned. Fordel herefter karamellen oven på bananstykkerne og stil tærterne køligt indtil de skal serveres. Karamellen sætter sig imens. Tærterne kan eventuelt pyntes med lidt nødder på toppen eller måske en tørret bananskive.

Det er en sød lille tærte, så en lidt syrlig cremefraiche rørt op med vanille passer godt til. Banansmagen er meget fremtrædende. Tærten kan også laves som én stor tærte, men så skal man måske overveje at komme lidt andet i tærten også, måske et lag chokolade eller nødder, da den ellers godt kan blive lidt for meget karamel. Men i alt i alt en meget lækker tærte, som også er nem at have med at gøre.

2014 Karamel og banan tærte 130314 (4)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.