Vanilletærte og tærter med nødder

Dansk

2014 Vanilletærte 120314

En af mine “go to” bøger er Politikens Store Bagebog af Anne Majgaard. Der er alt fra rugbrød og boller til scones og tærter og småkager og konditorkager. Slet og ret lidt af det hele. Personligt elsker jeg kogebøger – det er en af de ting, som jeg samler på, og jeg er af den mening at det er umuligt at have for mange af dem – så længe man ikke har mere end én af hver. Men hvis man gerne vil begrænse mængden af kogebøger, så er det her en rigtig god bagebog at have på hylden. Så er man rimeligt godt dækket ind, uagtet hvad man vil bage. Det er også fra denne kogebog at jeg har min “go to” opskrift på mørdej. I anledningen af Tærtens Dag 2014 lavede jeg tre forskellige tærtebunde – en almindelig med vanille, en med jordnødder og en med pekannødder. Man kan jo eksperimentere med alskens nødder, man kan tilsætte revet appelsin/citron/lime, frysetørrede bær eller hvad man nu ellers kan finde på og på den måde variere sin tærte i én uendelighed. Her nedenfor kommer de tre tærteopskrifter jeg brugte til Tærtens Dag 2014.

Mørdej med vanille

1 stor tærte

  • 1 vanillestang
  • 100 g sukker eller flormelis
  • 250 g hvedemel
  • et strø salt
  • 200 g koldt smør
  • 1 æggeblomme

Flæk vanillestangen og skrab kornene ud. Mas dem sammen med lidt af sukkeret.

Kom mel, salt, sukker og vanillesukker i en foodprocessor.

Skær det kolde smør i store tern og fordel dem i foodprocessoren. Kør foodprocessoren indtil blandingen lige har samlet sig.

2014 Mørdej med vanille 120314 (2)

Hæld indholdet ud i en skål eller på bordet og tilsæt æggeblommen. Hav et glas vand klar ved siden af dig. Tryk nu dejen sammen med hænderne indtil den hænger naturligt sammen. Tilføj vand efter behov men pas på at du ikke kommer for meget i. Der skal kun lige nok i til at dejen kan samle sig. Det er forskelligt fra meltype til meltype hvor meget der skal i.

2014 Mørdej med vanille 120314 (4)

Når dejen er samlet til en klump trykkes den flad og pakkes ind i husholdningsfilm. Læg den i køleskabet i ½-1 time, hvorefter den er klar til brug.

2014 Mørdej med vanille 120314 (6)

Mørdej med pekannødder

1 stor tærte

  • 100 g pekannødder eller valnødder
  • 150 g hvedemel
  • 100 g sukker eller flormelis
  • et strø salt
  • 200 g koldt smør
  • 1 æggeblomme

Rist pekannødderne på en tør pande. Lad dem herefter køle helt af. Er de for varme når du arbejder videre med dem, vil de smelte smørret.

2014 Mørdej med pekannødder 120314 (1)

Kom de afkølede pekannødder i en foodprocessor og blend dem fint. Tilsæt hvedemel, sukker og salt samt det kolde smør skåret i store tern. Kør dejen indtil den lige har samlet sig.

Hæld dejen ud i en skål eller på et bord, tilføj æggeblommen og tryk dejen sammen til en fast dej. Tilsæt vand efter behov, men mørdeje baseret på nødder er blødere end almindelige mørdeje, så det er ikke sikkert at det er nødvendigt.

Tryk dejen flad, pak den i husholdningsfilm og læg den på køl i en times tid.

Efter dejen er rullet ud og kommet i tærtefad er det en god idé at sætte den på køl igen, eventuelt i fryseren, da disse nøddedeje er meget bløde og smelter mere under bagningen end de almindelige.

2014 Mørdej med pekannødder 120314 (5)

Mørdej med peanuts (jordnødder)

1 stor tærte

  • 100 g ristede og saltede peanuts
  • 150 g hvedemel
  • 100 g sukker eller flormelis
  • 200 g koldt smør
  • 1 æggeblomme

Kom de saltede peanuts i en foodprocessor og blend dem fint. Tilsæt hvedemel og sukker samt det kolde smør skåret i store tern. Kør dejen indtil den lige har samlet sig.

Hæld dejen ud i en skål eller på et bord, tilføj æggeblommen og tryk dejen sammen til en fast dej. Tilsæt vand efter behov, men mørdeje baseret på nødder er blødere end almindelige mørdeje, så det er ikke sikkert at det er nødvendigt.

Tryk dejen flad, pak den i husholdningsfilm og læg den på køl i en times tid.

Efter dejen er rullet ud og kommet i tærtefad er det en god idé at sætte den på køl igen, eventuelt i fryseren, da disse nøddedeje er meget bløde og smelter mere under bagningen end de almindelige.

2014 Jordnøddetærte 120314

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.