Muffins med banan og cashewnødder

Dansk

2014 Cashew og bananmuffins 120214 (7)

Jeg afprøvede endnu en muffinopskrift fra Netslank.dk, denne gang med cashewnødder. Opskriften var enkel at have med at gøre, men kagerne hævede ikke så meget i ovnen. Det kan dog muligvis have noget at gøre med mit bagepulver, som måske var blevet for gammelt og havde mistet det meste af sin hæveevne – de muffin jeg bagte efterfølgende med en ny bøtte har i hvert fald hævet udmærket. Det kan kun en eventuel gentagelse af eksperimentet slå fast. Hele opskriften koster 1093 kalorier (ifølge opskriften), og hvor opskriften siger at man skal bage dejen som 14 små muffins valgte jeg i stedet at bage mine i almindelig størrelse og fik derfor 8 ud af den, hvilket svarer til cirka 137 kalorier pr. stk.

Det var lidt svært at bedømme hvorvidt kagerne var færdige eller ej, da bananen gjorde dejen meget blød. Jeg gav mine lidt længere i ovnen, men jeg tror måske det er bedre at sætte ovntemperaturen lidt op i stedet. Jeg har dog ikke testet nogle af delene, så nedenfor gengiver jeg den oprindelige ovntemperatur. Jeg lå heller ikke inde med havreklid, så jeg brugte hvedeklid i stedet.

Smagsmæssigt var de OK, men en smule tørre. Bananen kom fint igennem, men der er selvfølgelig ikke så meget smag i cashewnødder. Jeg vil måske hellere bruge en anden type nød (fx hasselnød, pekannød eller valnød) næste gang for at tilføje en ekstra smagsdimension. Jeg synes de er OK som en lille syndig snack i madpakken, men de er ikke et spændende indslag på kagebordet. Jeg serverede mine med en ostecreme på toppen, lavet med philadelphia naturel light, vanillepulver samt en anelse skyr for at gøre blandingen lidt mere cremet. Det passede fint til. Jeg kan også anbefale at komme revet citron i ostecremen. Jeg vejede dog ikke cremen, så jeg ved ikke hvor mange kalorier de tilføjede.

Muffins med banan og cashewnødder

  • 100 g cashewnødder
  • 20 g havreklid
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vanillepulver
  • 1 banan (ca. 100 g)
  • 2 æg
  • 20 g rapsolie
  • 1 tsk flydende sødemiddel

Opvarm ovnen til 150 grader almindelig ovn. Varmluftovn kan få kagerne til at hæve skævt under bagning. Fór muffinsformene med papirforme.

Blend cashewnødderne fint og kom herefter nøddemelet op i en skål. Tilsæt havreklid, bagepulver og vanillepulver og rør det sammen.

2014 Cashew og bananmuffins 120214 (1)

Mos bananen med en gaffel.

Kom æg, olie og sødemiddel i en skål og pisk det sammen.

2014 Cashew og bananmuffins 120214 (4)

Hæld æggeblandingen samt den moste banan ned til de tørre ingredienser og vend det hele sammen til en ensartet masse.

Fordel herefter blandingen i muffinformene og bag dem i cirka 12 minutter.

2014 Cashew og bananmuffins 120214 (5)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.