Små marcipansandwich

Dansk

mini-marcipan-sandwich-odense-marcipan-2

Overført fra min tidligere blog Madelskernes Kogebog. Oprindelig udgivelsesdato: 07.02.2012.

Marcipan er en fantastisk opfindelse og en integreret del af det danske kage- og konfektsamfund – og ikke kun omkring jul. Jeg afprøvede derfor Odense Marcipans opskrift på “Mini marcipansandwich“. Hovedingrediensen er marcipan, derudover kan du i realiteten eksperimentere som du vil.

Man bager nogle små runde og meget bløde og klæbrige bunde, som herefter lægges sammen to og to med valgfrit fyld. Jeg brugte syltetøj og flødeskum på den ene halvdel og nutella og flødeskum på den anden.

Marcipansmagen gik ikke så meget igennem, men man kan jo opjustere indholdet af marcipan, hvis man gerne vil have det. De var meget søde – både smags- og udseendemæssigt. Som en let anretning til kaffen er de fine, men jeg synes ikke de passer helt ind som en større dessertanretning i sig selv. De er meget delikate og elegante og kan nemt være en del af en større helhed (jeg brugte dem til en dessertplatte). De er også både hurtige og nemme at lave, så alle kan være med. De kan være et alternativ til flødeskumslagkagen, hvis man i stedet vil portionsanrette kagen.

Små marcipansandwich

  • 2 æg
  • 50 g sukker
  • 50 g hvedemel
  • 50 g marcipan
  • ½ tsk bagepulver
  • 25 g smør

Forvarm ovnen til 180 grader varmluft. Kom bagepapir på en bageplade.

Riv marcipanen. Hvis du tager den direkte ud af fryseren er det nemmere. Smelt smørret.

mini-marcipan-sandwich-odense-marcipan-1

Kom æg og sukker i en skål og pisk det luftigt. Tilsæt marcipan og pisk det med.

Sigt mel og bagepulver ned i skålen, tilsæt smeltet smør og vend det forsigtigt sammen, således at du ikke slår alt luften ud af dejen.

Fordel dejen på bagepladen i små klatter. De flyder lidt ud, så sæt dem ikke for tæt på hinanden.

Bag minikagerne i 8-10 minutter eller indtil de er gyldne. Lad dem køle af og læg dem herefter sammen to og to med valgfrit fyld.

mini-marcipan-sandwich-odense-marcipan-3

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.