Hamburgerryg med grønlangkål

Dansk

2014 Hamburgerryg med grønlangkål 150214 (2)

I går stod menuen på gammeldaws hamburgerryg serveret med grønlangkål, sennep og kogte jordskokker. Jeg får ikke hamburgerryg så tit, fordi de minder jeg har i hovedet fortæller mig at hamburgerryg er vådt, trist og smagløst – men det viste sig ikke at holde stik i går. Det smagte meget bedre end jeg havde forventet, så jeg vil ikke have noget imod at få det igen. Jeg er også blevet ret glad for jordskokker efterhånden. De havde en lidt særpræget og “anderledes” (men ikke dårlig) smag de første par gange jeg prøvede dem, men nu har jeg efterhånden vænnet mig til dem. Når vejret bliver lidt bedre vil jeg forsøge at plante nogle i haven. De skulle være ganske hårdføre, så forhåbentlig vil vi producere nok til at supplere aftensmaden engang imellem.

Grønlangkålen blev lavet ved at tø en portion grønkål op i en gryde sammen med lidt vand, hvorefter det blev kogt op med en halv milda og en sjat flydende maragarine samt salt, peber og en smule stødt muskatnød. Det smagte egentlig udmærket, men var selvfølgelig ikke synderligt spændende. Jeg tænker det mere som en art sovs, så næste gang vil jeg lave halv portion og så koge lidt blomkål eller lignende til også. Vi fik kun spist halvdelen af grønlangkålen. Derudover måtte jeg også i tre forskellige supermarkeder for overhovedet at finde grønkål – det er åbenbart ikke noget de sælger meget af. Man kan sikkert lave stuvet spinat som alternativ, men jeg synes at stuvet spinat har tendens til at få en lidt “jordet” smag, som jeg ikke er så vild. Grønkål er meget neutral.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.