Risotto med brune ris og rejer

Dansk

2014 Aftensmad Risotto med brune ris og rejer 220114 (3)

For lidt tid siden fik vi en art rejerisotto baseret på brune ris. Retten er inspireret af en opskrift fra Den Store Diabeteskogebog af Fiona Hunter og Heather Whinney, men jeg lavede en del ændringer ud fra hvad vi havde i køleskabet. Den oprindelige opskrift var også kødløs, så jeg tilsatte en portion rejer. Resultatet var ganske udmærket. Det er jo ikke en rigtig risotto, når det ikke laves på risottoris, og det er heller ikke den samme cremede smagsoplevelse, men det betyder ikke at det er en ringere ret. Derfor tilsatte jeg også en smule philadelphia for netop at gøre retten lidt mere cremet – hvis den ikke er cremet synes jeg bare det er en risret alt for langt fra en risotto. Vi laver også jævnligt ottoretter baseret på fx speltkerner eller perlebyg, så de brune ris kan udskiftes med alt muligt.

Risotto med brune ris og rejer

2 personer

  • 1 løg
  • 1 peberfrugt
  • 200 g rejer
  • 100 g brune ris
  • 400 g champignon
  • 100 g frisk spinat (kan erstattes af optøet frossen spinat)
  • 2 spsk philadelphia light eller anden lignende flødeost
  • salt, peber og krydderier efter smag

Skræl og finthak løget. Fjern kernerne fra peberfrugten og skær den i tern.

Kom fedtstof i en gryde og svits løget her i et par minutter. Tilsæt peberfrugt og de brune ris og rør lidt rundt. Tilsæt cirka 1 dl vand og læg låg på gryden. Lad den simre over lav varme. Kig til den engang imellem og tilsæt en smule ekstra vand, hvis den er ved at koge tør. Pointen er at der aldrig skal være mere vand i gryden end risene kan absorbere.

Rens champignonerne og skær dem i mindre stykker. Svits dem på en pande til de har skiftet farve og er blevet en smule bløde. Tag dem herefter fra panden og sigt så meget af vandet som muligt fra.

2014 Aftensmad Risotto med brune ris og rejer 220114 (1)

Risene skal koge cirka 30-35 minutter. Efter cirka 25 minutter tilsættes de optøede rejer og champignonerne. Bland det rundt og lad det koge videre uden låg. Champignon afgiver meget væske, så vær forsigtig med hvor meget yderligere væske du tilsætter.

Skyl spinatbladene. Hvis du bruger frossen spinat, så skal du optø den og lade den dryppe af.

Smag på risene for at tjekke om de er færdige. Smag til med salt, peber og eventuelt andre krydderier efter smag. Når risene er klar så hæld eventuelt overskydende væske fra gryden (der må ikke være en masse vand i bunden af gryden) og kom spinaten i. Læg låget på gryden igen og lad det stå et par minutter indtil spinaten er faldet sammen. Tilsæt til sidst de 2 spiseskefuld philadelphia og rør det hele sammen, hvorefter det er klar til servering.

2014 Aftensmad Risotto med brune ris og rejer 220114 (4)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.