Æggemuffins og ovnbagte asparges i sprød filet

Dansk

2014 Aftensmad æggemuffins 170114 (5)

For nogle dage siden fik vi et lille eksperiment bestående af en art æggekage bagt i muffinstørrelse. Jeg ligger inde med en elektrisk muffinmaskine, så jeg tænkte at det kunne være et hyggeligt lille eksperiment at få æggekage bagt direkte ved bordet. Den brugte opskrift var noget jeg selv blandede sammen, så her nedenfor kommer den i redigeret udgave, da jeg gjorde mig nogle erfaringer under tilberedningen. Det skal også siges at de brugte grøntsager naturligvis kan skiftes ud med hvad man nu lige ligger inde med af rester. Ifølge mine udregninger så løber en hel portion op i kun 380 kalorier pr. person, så der er plads til en skive rugbrød eller lidt ketchup til dyppelse. Aspargsene synes jeg var generelt vellykkede, og de kan også fungere som en del af et tapasbord eller som tilbehør til andet. En hel portion asparges med røget filet koster kun 175 kalorier, så det er næsten utroligt at det smager så godt.

Æggemuffins og ovnbagte asparges i sprød filet

2 personer

  • ca. 120 g røget filet (svarer til en pakke)
  • 250 g grønne asparges
  • ca. 175 g skinkestrimler (svarer til en pakke)
  • 50 g forårsløg, vægt efter rensning (kan erstattes af fx rødløg eller en rest porre)
  • 1 peberfrugt (ca. 130 g efter top og kerner er fjernet)
  • 60 g broccoli (enten en rest eller fra frost)
  • 4 æg

Opvarm ovnen til 180 grader varmluft.

Tag aspargsene og knæk dem, hvor de knækker naturligt. Det vil sige hold i enden på den og bøj den forsigtigt, indtil den knækker af sig selv. Skyl og tør dem.

Tæl hvor mange asparges og hvor mange skiver røget filet du har (der vil cirka være 2 asparges til 1 skive røget filet). Vikl røget filet omkring ca. 2 aspargesstængler og læg dem i et ovnfast fad. Gentag indtil du er løbet tør for begge dele. Hvis du laver dine æggemuffins ved bordet, så sæt aspargsene i ovnen nu, og ellers vent til æggemassen er klar. Aspargsene skal have cirka 15 minutter.

2014 Aftensmad æggemuffins 170114 (1)

Rens og hak forårsløg og peberfrugt, forårsløg i cirkler og peberfrugt i små tern.

Hvis du bruger broccoli fra frost, så hæld kogende vand over broccolibuketterne og lad dem tø op, og tør dem herefter så de ikke er dænget til med vand. Skær dem i mindre buketter.

Slå æggene ud i en skål og rør dem let sammen til en homogen masse. Tilføj salt, peber og krydderier efter eget valg og rør igen kort. Tilsæt nu de resterende ingredienser og rør det hele sammen, så alt er dækket af æg. Det gør ikke noget, at der synes at være meget fyld i forhold til æg, det fungerer alligevel.

2014 Aftensmad æggemuffins 170114 (2)

Hvis du bager dine æggemuffins ved bordet, så er du nu klar til servering. Hvis ikke så fordel massen i muffinforme og sæt dem i ovnen. Bag dem cirka 15 minutter sammen med aspargsene.

Der bliver cirka 8 æggemuffins ud af portionen.

2014 Aftensmad æggemuffins 170114 (4)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.