På udsalgstur i København

Dansk

Mine forældre skulle en tur til København grundet et kursus om fredagen, så jeg sneg mig med i bilen, så jeg kunne bruge fredagen på at storshoppe i det nærmeste indkøbscenter. Turen til København gik rigtig fint sent på eftermiddagen torsdag, indtil vi nåede Ringe og sad i kø i mindst en halv time. Da vi endelig nåede frem til min onkels lejlighed og havde fået købt ind var jeg SULTEN og kunne have fortærret alt på bordet, hvis jeg ikke passede på.

Der er jo gået lidt sundhed i det hele alle steder (det stopper sikkert når vi når til februar, især 5. februar, som er WORLD NUTELLA DAY, ej at forglemme), så aftensmaden stod på en masse protein i form af kalvekød og kylling serveret med en købt salat, ris og bearnaisesovs. Okay, det var kun nogle af de spisende, der var på den sunde bølge, resten af os fik også ris og sovs.

2014 København 090114 (1)

Der var også en lille dessert, der bestod af en yoghurt-baseret pannacotta med vanille og lidt mynte på toppen samt kirsebærsirup. Det smagte udmærket, og er da en fin lille hverdagsdessert.

2014 København 090114 (3)

Næste morgen skulle de fleste af sted på arbejde eller kursus, så jeg tullede lidt rundt alene mens jeg ventede på at klokken slog 10, så Fields åbnede. De omkringliggende bygninger havde stadig julelysene tændt, som ses nedenfor.

2014 København 090114 (4)

Min morgenmad stod på grød, og ikke en hvilken som helst grød, men en helt særlig (det kan ses fordi den er dyr) fra Irma. Den var sådan set OK med mange forskellige grynelementer i, men de havde også bibeholdt alle skaldelene, og de var altså ikke sjove at spise. De var alt for store og hårde til at de kunne glide ubemærket ned, så jeg måtte sidde og pille dem ud af tænderne. Så er det nok alligevel bedre at holde sig til de velkendte grovvalsede havregryn, men jeg bruger nok resten af grødmixet i nogle boller en dag.

2014 København 090114 (6)

I Fields var min primære opgave at shoppe tøj, men det var først da jeg nåede til Magasin at jeg fandt noget brugbart. Her fik jeg dog også købt en kortærmet samt en langærmet top og en helt fantastisk kjole, der var sat ned fra 1000 kr. til 300 kr., så det synes jeg var et rigtig godt køb!

2014 New red dress 140114

I Bahne faldt jeg over en roulademåtte af silikone, som jeg havde stående på min ønskeliste. Den var sat en lille smule ned, ikke meget, men jeg valgte alligevel at spendere 108 kr. på den, så nu er jeg næsten tvunget til at bage roulade en af de kommende måneder.

2014 Lidt nyt bageinventar 140114 (2)

Da jeg nåede tilbage til lejligheden spiste jeg frokost sammen med min far, hvorefter vi kørte en tur ned til havnen for at gå tur. Først måtte vi dog lige ind i Løgismoses butik, hvor vi fik alverdens fantastiske smagsprøver i form af små marcipankager med skyrcreme, små stykker cheesecake med kiksebund og passionsfrugtgelé samt KÆMPE stykker fyldt chokolade fra summerbird. Det var et meget indbringende besøg – for os i hvert fald.

Herefter kørte vi videre til kursuscentret for at hente min mor, hvorefter vi tog på Fisketorvet for at kigge på butikker. De havde dog ikke så meget at vælge imellem som Fields, og jeg faldt da heller ikke lige over noget særligt.

2014 København 090114 (9)

I Panduro fik jeg dog købt en silikoneform til chokolade med julemotiver, sat ned til 60 kr., plus vi købte 10 meter gavepapir til 10 kr., så det var også udmærket.

2014 Lidt nyt bageinventar 140114 (4)

Det er en fiskestimefigur, som Fisketorvet har hængende i loftet, i tilfælde af at det ikke fremgik tydeligt af det tidligere billede.

2014 København 090114 (8)

Til aftensmad var der et festmåltid bestående af tzatziki, en salat med cherrytomater og artiskok fra dåse, rejer med peberfrugt og krydrede oksekødsfrikadeller. Det var spændende og varieret mad, så så længe man gør det rigtigt, så er det lækkert at være på kur.

Desserten fik jeg lov til at vælge, så det blev en islagkage med bær og browniebund fra Princip, som var udmærket, men ikke så chokoladeagtig som jeg havde håbet på. Den tøede også op på en usammenhængende måde, synes jeg, da isen nåede at blive til softice førend browniebunden var tøet op. Jeg lod mig dog ikke gå på af en lidt fast bund og spiste det hele efter minimal ventetid.

2014 København 090114 (14)

Den anden dag var jeg også en tur inde i byen for at gå et par ærinder, og så faldt jeg tilfældigvis over et fint lille smykkestativ i Tiger til kun 30 kr. Jeg er efterhånden løbet tør for plads i mit smykkeskrin til alle mine øreringe, så det her syntes jeg var en fornuftig investering med masser af plads til fremtidige køb og gaver.

2014 Smykkeholder 130114

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.