Skyrcheesecake med lime og brombær

Dansk

2014 Dessert Skyr cheesecake med brombær 120114 (6)

Jeg synes nogle gange at jeg savner opskrifter på enkle og hurtige desserter, der kan bruges i hverdagen. Jeg er jo sundhedsbevidst (noget af tiden, i hvert fald), så jeg forsøger at holde hverdagsdesserter på maximalt 200 kalorier. I går fandt jeg på denne her, fordi det lokale supermarked sælger billig skyr i denne uge, og jeg har noget philadelphia, der skal bruges. Derfor besluttede jeg at kombinere de to til en slags cheesecake. Jeg fandt ud af at der faktisk ikke behøver at komme så meget flødeost i, førend miksturen smager som cheesecake, i hvert fald når man blander med skyr. Det kan man så sige også er en god ting, da philadelphia naturel flødeost koster 155 kalorier pr. 100 g, mens skyr kun koster 65.

Hele desserten løb op i 372 kalorier, det vil sige 186 kalorier pr. person. Tallet kan dog svinge lidt afhængig af hvilken småkage man bruger.

Sukrin er et sødemiddel, der ikke indeholder nogen kalorier. Det har dog en umiskendelig lidt kold smag, som ikke alle bryder sig om. Det er dog ikke noget man lægger mærke til i denne opskrift, men jeg har før prøvet det i småkager, hvor det var en lidt underlig oplevelse. Sukrin kan erstattes af andre typer sødemidler.

Skyrcheesecake med lime og brombær

2 personer

  • 50 g philadelphia flødeost- naturel light
  • 200 g skyr
  • saft og skal fra 1 lime
  • vanillepulver efter smag
  • 2 IsIs småkager
  • 100 g brombær, frosne eller friske
  • sukrin

2014 Dessert Skyr cheesecake med brombær 120114 (5)

Kom brombær i en lille gryde med 1 spsk sukrin og lidt vand og kog det op, indtil det koger lidt ud. Jævn eventuelt væsken med lidt neutral sovsejævner, hvis du gerne vil have det lidt tykt. Du kan også tilsætte et par blade husblas, hvis du vil tykne det på den måde. Sæt brombærkompotten på køl.

Kom flødeost samt skyr i en lille skål og tilføj revet limeskal samt limesaft. Hæld et godt strø vanillepulver ned i og pisk det hele sammen med en elpisker.

2014 Dessert Skyr cheesecake med brombær 120114 (2)

For at samle desserten: Find to glas og knus/bræk en småkage ned i hver. Fordel cheesecakeblandingen oven på og glat toppen lidt. Gør herefter det samme med brombærkompotten, hvorefter desserten er klar til at blive spist. Opbevar den på køl indtil da.

Størrelsesmæssigt er portionen meget passende, da den er stor nok til at man føler at man får noget, og det høje proteinindhold i skyren gør at den også mætter.

Note: IsIs-småkager bliver forholdsvist hurtigt opløst af cheesecaken, så hvis du gerne vil have knaset i din cheesecake til stadig at knase, så skal du vente lidt med at samle desserten. Jeg ved ikke præcist hvor kort tid før du vil spise den, men jeg lavede min om eftermiddagen, og da vi nåede desserten var småkagen blevet helt blød. Den kunne stadig smages, men der var ikke noget knas tilbage.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.