Minijuleaften i København

Dansk

2013 København 211213 (28)

Det var ikke alle, der var hjemme til jul i år. Blandt andet min onkel og tante i København var i Ungarn for at fejre jul med tantens familie. Derfor tog mine forældre og jeg til København i weekenden før jul, medbringende deres julegaver, og så holdt vi lørdag aften minijuleaften, alt imens Ledsageren tog til Jylland for at ses med sin familie.

Vi tog afsted fredag eftermiddag og gjorde et kort ophold i Ringsted for at besøge deres outletcenter uden dog at købe noget – til gengæld fandt vi frem til de gode butikker, hvor der blev uddelt gratis småkagesmagsprøver, hvilket altid værdsættes i min familie. Efter ankomst i København tog vi i det lokale supermarked for at købe ind til aftensmaden, hvilket bestod af en masse forskelligt halvfabrikata. Vi fik bl.a. et par færdiglavede pizzaer, som dog ikke faldt helt i god jord. Personligt syntes jeg at de smagte udmærket og fyldet var OK, men bundene var meget tykke og svampede (i stedet for tynde og sprøde), hvilket generelt ikke var populært blandt aftenens deltagere. Derudover fik vi også en lille salat samt pasta med kyllingekødsovs og brød med oste. Desserten var en italiensk citrondessert, som var OK.

Dagen efter startede vi i en dyr ostehandel, hvor vi igen fik smagsprøver, ikke bare på ost men også på lakridsfudge, panaforte og ristede nødder. Vi gik en tur på Strøget for at købe lidt julegaver og tog så på Hotel Chocolat (en chokoladecafé), hvor vi fik en fantastisk kop varm chokolade (ikke kakao!). Prisen var også lidt pebret, men den smagte godt, og da vi kom ind i butikken fik vi også en gratis smagsprøve i form af et stykke fyldt chokolade med pistaciecreme og et strø rosenvand. De havde rigtig mange og rigtig spændende fyldte chokolader, som man hurtig kan blive forfalden til. Der er tale om god kvalitet, så kan man værdsætte det, så er Hotel Chocolat et besøg værd. Jeg vil i hvert fald gerne komme igen.

Vi måtte naturligvis også en tur forbi d’Angleterre for at se deres juleudsmykning, også selvom det blev ved dagslys og derfor ikke er lige så pænt, som når lysene rigtig træder i karakter. De havde gang i historien om Nøddeknækkeren – men det er så også noget af det eneste jeg kender til dét eventyr.

Herefter tog vi i Torvehallerne, hvor der desværre ikke var så mange smagsprøver, men vi var efterhånden også ved at være godt mætte, så selvom vi om morgenen havde tænkt os at spise frokost her, så vejede vores kop chokolade tungt i maven, og til slut blev det kun ved tanken. Inden vi vendte næsen hjemad igen, besøgte vi en lille gårdbutik lidt udenfor København, hvor vi fik gratis gløgg og brunkager, og min mor fik købt lidt julerier.

2013 København 211213 (17)

Vel hjemme igen gik vi så småt i gang med at forberede aftensmaden. Jeg fik lov til at samle risalamanden, og et samlesæt var lige hvad det var. Der havde ikke rigtig været tid til at lave risengrøden fra bunden, så der blev indkøbt en masseproduceret pølseudgave af slagsen, som blev vendt op med flødeskum. Jeg vil anbefale at man ikke gør det en anden gang. Risengrøden så ud til at have en nogenlunde konsistens da den blev trykket ud af pølsen, men da der blev vendt flødeskum i forsvandt grynene fuldstændig, og det hele blev meget, meget tyndt. Det smagte også meget udkogt, hvilket ikke er underligt, da risengrøden sikkert bliver tilberedt i enorme gryder, og desto større portion risengrød man koger, desto mere udkogt når den også at blive inden den er færdig.

Det var dog OK for det det var, men jeg vil helt sikkert anbefale at gøre det rigtigt en anden gang. Det eneste der er værre er hvis man laver risalamande på minutris – det er jo bare en omgang sjap. Jeg tog også tid til at smutte og hakke nogle mandler, og så kom der en enkelt hel mandel i, som det tilfældigvis også lykkedes mig at finde senere på aftenen. Og det var ikke engang mig der tog først. Præmien var en marabou daim, så det var en god sejr!

Min mor stod for det meste af resten af menuen, der bestod af en rigtig lækker and samt kylling dækket af bacon (på billedet ser det godt nok ud til at det er and og kun bacon, men der gemmer sig noget kylling nedenunder et eller andet sted). Dertil blev der serveret ovnkartofler, ovnbagte ræddiker (de var faktisk udmærket) og andesovs.

Senere på aftenen smagte vi på et par små kager, som mine forældre havde købt ved Blomsterbergs til 30 kr. stykket. Den ene var en karamelflorentiner, som jeg synes var meget tør og overbagt, og et lille stykke kransekage med en knivspids nougat i midten, som var OK men ikke imponerende til 30 kr. I betragtning af at man kan købe et halvt kilo marcipan i Tyskland til 25 kr., så synes jeg ikke at priserne hænger helt sammen med det man får. Der var den varme kop chokolade ved Hotel Chocolat meget bedre.

2013 København 211213 (27)

Næste morgen tog vi forbi Isabella Smiths butik inden returnering til start, hvor jeg mødtes med Ledsageren og fik åbnet vores sidste adventsgave. Vi fik hver en lille julestjerne af porcelæn, der fulgte resten af vores bamsetema, så den passede godt til vores juletræ.

2013 Adventsgave 221213

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.