Grove småkager med kerner, nødder og tørret frugt

Dansk

2013 Grove småkager med kerner og tørret frugt 261113 (9)

I år gentog jeg en småkage, som jeg har lavet tidligere. Den er fra kogebogen “Fantastiske kager” af Jacqueline Bellefontaine og Gail Wagman. De priser den for at være meget mættende, hvilket sikkert er rigtigt nok, men dette skal ikke misfortolkes som at det er en sund småkage, for der er også rigtig meget sukker i. Det er dog korrekt at den smager af meget, og hvis man nu bliver så mæt at man ikke føler trang til at spise flere af dem, så kan den jo godt fortolkes som “lidt sund”. Jeg lavede lidt småændringer i opskriften ud fra hvad jeg havde i skabene og hvad jeg havde lyst til. Egentlig skulle der have været græskarkerner i, hvilket jeg troede at jeg havde, men det havde jeg så ikke alligevel, så derfor skiftede jeg græskarkerner ud med knækkede hvedekerner. Nedenfor står opskriften som jeg lavede den. Selvom det muligvis ikke ser sådan ud, så har jeg rent faktisk reduceret mængden af sukker i opskriften. Den tørrede frugt og nødderne kan udskiftes med andre typer tørret frugt og nødder.

Grove småkager med kerner, nødder og tørret frugt

Ca. 30 småkager

  • 200 g blødt smør
  • 100 g knækkede hvedekerner (kan erstattes af græskarkerner)
  • 125 g perlesukker
  • 100 g brun farin
  • 2 æg
  • 350 g hvedemel
  • 2 tsk vanillesukker
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk natron
  • et godt strø kanel
  • et strø salt
  • 125 g havregryn
  • 70 g solsikkekerner
  • 100 g cashewnødder
  • 100 g pekannødder
  • 100 g tørrede abrikoser
  • 100 g rosiner

Varm ovnen op til 180 grader og kom bagepapir på to bageplader.

Kom de knækkede hvedekerner i en lille skål og dæk dem til med kogende vand. Lad det stå i 15-30 minutter, afhængig af hvor længe du har lyst til at vente, og hæld så det overskydende vand fra. Hvis du bruger græskarkerner springer du dette punkt over og kommer dem i sammen med nødderne.

2013 Grove småkager med kerner og tørret frugt 261113 (4)

Rist cashewnødder og pekannødder på en pande og hak dem herefter groft. Skær den tørrede abrikos i mindre stykker.

Kom smør, perlesukker, brun farin og æg i en STOR skål og pisk det sammen. Det bliver en meget stor portion, så brug en af dine største skåle.

2013 Grove småkager med kerner og tørret frugt 261113 (1)

Sigt mel, bagepulver, vanillesukker og natron ned i en anden skål. Tilføj salt og kanel og rør det hele let sammen. Tilsæt nu melblandingen til den store skål og rør det sammen.

Tilsæt havregrynene samt de knækkede hvedekerner og rør det sammen. Hvis dejen er lidt for tung, så tilsæt en anelse vand, bare lige nok til at det hele kan hænge sammen.

2013 Grove småkager med kerner og tørret frugt 261113 (5)

Tilføj til sidst de hakkede nødder samt rosiner og tørret abrikos. Det er en meget tung dej, og hvis du ikke har noget imod at få lidt fedtede fingre, så kan det være lettere at blande det hele sammen med hænderne.

2013 Grove småkager med kerner og tørret frugt 261113 (7)

Brug et par skeer til at sætte klatter på bagepladerne. Alternativt kan du forme dem med hænderne. Småkagerne flyder lidt ud men er stadig høje og kompakte.

Bag dem i ovnen i cirka 20 minutter til de er let gyldne.

2013 Grove småkager med kerner og tørret frugt 261113 (6)

Småkagerne har en god kraftig smag, som man kan variere alt efter hvilke nødder osv. man kommer i dejen. Det er ikke som sådan en sød småkage, men den er anderledes og spændende. Man kan eventuelt eksperimentere lidt mere med sukkeret og udelade mere af det, da der jo også kommer en masse naturlig sødme fra den tørrede frugt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.