Lammegryde i trykkoger

Dansk

2013 Lammegryde 251113 (6)

Tidligere på ugen tog vi trykkogeren i brug igen, denne gang for at lave lammegryde. Vi serverede det med pastinakmos, som faktisk også blev rigtig godt. Retten kan selvfølgelig også laves i en almindelig gryde, så tager det bare endnu længere tid. Det ønskede slutresultat var at kødet faldt fra benet, hvilket det også lykkedes os at opnå. Næste gang vil vi dog fjerne noget af fedtet fra lammekoteletterne først og nok kun komme én dåse tomater i (vi brugte to). Man skal lige lære trykkogerens finurligheder at kende, og der skal altså ikke så meget væske i, som når man laver det i en almindelig gryde.

Lammegryde med spinat og tomat

2-3 personer

  • 600 g lammekoteletter med det yderste fedt skåret af (vægten er før fedtet fjernes)
  • 1 dåse tomater, valgfri variant og type
  • ca. en halv pose frossen spinat
  • 2 løg
  • 6 fed hvidløg – eller efter smag
  • en bouillonterning og eventuelt ekstra krydderier

Skær løgene groft. Pil hvidløgene og giv dem herefter et slag, så de bliver flade.

2013 Lammegryde 251113 (1)

Svits lammekoteletterne på begge sider i trykkogeren/gryden.

2013 Lammegryde 251113 (2)

Tilsæt herefter tomaterne og de resterende ingredienser. Spinaten skal ikke tøes op først. Rør lidt rundt i gryden og sæt til sidst låget på. Lad herefter retten passe sig selv i cirka 1½ time. Og herefter er den faktisk klar til servering! Så nemt har det nogle gange lov til at være.

2013 Lammegryde 251113 (4)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.