Seks måneder senere

Dansk

2013 Bryllupskage 101113 (1)

I søndags havde vi inviteret familien til bryllupskagespisning. Da vi for cirka et halvt år siden blev gift, havde jeg bevidst bestilt ekstra kage, da jeg gerne ville fryse noget ned, så vi kunne smage det igen senere. Jeg forudså at der til brylluppet ville være så meget mad, at vi nok ikke sådan rigtigt ville kunne smage kagen – og det havde jeg så ret i. Jeg havde dog på daværende tidspunkt ikke forudset at det stykke vi ville fryse ned ville bestå af hele nederste lag, så der var meget kage tilbage. Derfor havde vi også inviteret familien til at hjælpe os med at spise den, for selvom Ledsageren og jeg godt kan lide kage, så er der alligevel bund i os også!

Selvom det kun var halvdelen af de inviterede der kom, så havde vi en hyggelig eftermiddag med dem der var der. Jeg var særligt imponeret over at selv min morfar tog et lille stykke kage, for han bryder sig ikke om søde sager og holder sig sådan set altid fra desserten, så det var jeg da beæret over.

2013 Bryllupskage 101113 (3)

Kagen havde holdt sig fint, men jeg må nu nok indrømme at det ikke helt var min drømmekage. Den var flot, men den så bedre ud end den smagte. Det er jo den pris man betaler når man køber fra en amatørbager – så har man ikke rigtig nogen medbestemmelse i forhold til smagen. Ved de professionelle konditorer kan man jo komme til prøvesmagning. Det ville jeg nu gerne have haft, men det må så blive næste gang vi får anledning til at bestille så stor en kage. Der går nu nok alligevel en rum tid, tænker jeg.

Jeg smagte også på lidt af fondantpynten, for lige at se hvordan det var, og min konklusion var at det var meget sødt – spiseligt men uspiseligt. Det var sjovt at se hvor meget den sorte farve smitter af.

2013 Bryllupskage 101113 (4)

Vi serverede også lidt nytårskransekage til kaffen.  Jeg forsøger jo engang imellem at tømme lidt ud i fryseren, selvom jeg synes at hver gang jeg gør det, så ryger der bare noget nyt i. Fryseren er altid i stadiet “Fyldt til randen” – og så alligevel engang imellem kan jeg klemme lidt mere ned. Jeg ved ikke helt hvordan, men jeg tror det handler om at udnytte de små lufthuller. Jeg synes jeg har svært ved at få kransekagen perfekt som jeg gerne vil have den. Tit er den enten for sød eller ikke sød nok. Jeg ved ikke endnu hvad vi skal til nytår, så tiden må vise om jeg skal prøve kræfter med kransekage igen i år.

2013 Bryllupskage 101113 (2)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.