Engelsk summer pudding

Dansk

2013 Sommerpudding 261013 (5)

I går fik vi dessert via en opskrift fra Den Store Diabeteskogebog af Fiona Hunter og Heather Whinney, Opskriften er meget enkel, men jeg var måske ikke helt så vild med den. Idéen i sig selv er nu god nok.

Engelsk summer pudding

2-3 personer

  • 450 g blandede frosne bær
  • 25 g Perfect Fit (eller andet kaloriefri sødemiddel)
  • 4-6 skiver daggammelt brød

De frosne bær kommes i en gryde sammen med 2 spiseskefulde vand og sødemidlet. Bærrene koges op, så sødemidlet opløses, hvorefter gryden tages af varmen. Bærrene skal have været oppe at koge, førend der slukkes for gryden.

En skål af 0,75 liter fores med et lag husholdningsfilm. Det behøver ikke dække hele skålen, det er blot for at gøre det lettere at få desserten ud bagefter. En større skål kan også bruges, men det bedste resultat opnåes ved at skålen passer helt til den mængde af fyld, der kommer i. Hvis du er usikker på en skåls størrelse, kan du hælde 0,75 liter vand i et målebæger og bagefter hælder dette i skålen.

Brødet skæres i skiver og skorperne fjernes. En af skiverne skæres til, så den passer perfekt i bunden af skålen. Gem en skive eller to til at dække toppen af desserten, og herefter lægges de resterende skiver lagvis rundt langs kanten. Skiverne skal slutte rimeligt tæt, så de må gerne overlappe.

2013 Sommerpudding 261013 (1)

Bærblandingen hældes ned i formen, hvorefter de sidste par skiver brød bruges til at dække toppen.

2013 Sommerpudding 261013 (2)

Sæt en tallerken på toppen og pres det hele lidt sammen. Sæt skålen i køleskabet med tallerkenen på toppen og noget tungt til at trykke det sammen. Desserten skal stå på køl i mindst nogle timer, men meget gerne til næste dag.

Tag desserten ud af køleskabet en lille halv time før den skal spises. Fjern tallerkenen, sæt et serveringsfad på toppen af skålen og vend skålen rundt. Ved at hive i husholdningsfilmen burde desserten komme rimeligt nemt ud på tallerkenen.

2013 Sommerpudding 261013 (3)

Pynt den eventuelt med lidt friske bær og server med sød vanilleyoghurt, en vanilleskyr, is eller flødeskum.

Selve bærmassen kunne jeg godt lide, men jeg var ikke helt så glad for brødet. Det blev lidt noget blødt sjap. Jeg tror desserten ville smage bedre, hvis man brugte noget billigt og småtørt supermarkedssandkage – men det hæver selvfølgelig også kalorieindholdet. Grunden til at brødet skal være lidt tørt er så det kan opsuge så meget af væsken som muligt. Jeg tror hellere jeg vil skære ned på mængden af brød og op på kvaliteten af det, ellers er jeg ikke så vild med desserten i sin helhed. Men som sagt synes jeg idéen er god, så det kan godt være at jeg eksperimenterer lidt mere med opskriften en anden gang.

2013 Sommerpudding 261013 (4)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.