Salat med chorizo, spinat og kikærter

Dansk

2013 Aftensmad Salat med chorizo kikærter og mango 161013

I sidste uge fik vi en rigtig lækker og meget enkel salat til aftensmad primært bestående af chorizopølse, kikærter, mango og spinat. Jeg må indrømme jeg var lidt i tvivl om så få ingredienser kunne resultere i noget godt, men det kunne det. Jeg havde ugen før indkøbt et par mangoer til et andet formål (sushiaften), og fordi jeg var bange for, at mangoen ville nå at blive dårlig inden jeg skulle bruge resten, så skrællede og skar jeg den ud i tern og smed det hele i fryseren. Jeg tog så mangoen ud af fryseren om morgenen den dag hvor vi skulle bruge den. Selvfølgelig var mangoen lidt mere våd og smattet end hvis jeg havde skåret den frisk, og frisk mango ville derfor have givet lidt mere tekstur og konsistens til retten, men det er supernemt at ordne mangoen på forhånd, for der går alligevel en rum tid med at skrælle og skære sådan to styks. For dem der gerne vil have det endnu hurtigere, så kan man i visse supermarkeder også købe mangotern på frost.

Opskriften er fra Den Store Diabeteskogebog af Fiona Hunter og Heather Whinney men med mine justeringer.

Salat med chorizo, kikærter og mango

2 personer

  • 150 g god, stærk chorizo, skåret i skiver
  • 400 g kikærter på dåse, drænede og skyllede
  • 6 fed hvidløg
  • 1 håndfuld persille, finthakket
  • 2 modne mangoer, skåret i tern
  • 250 g baby spinatblade

Alle ingredienserne klargøres. Herefter kommes lidt olie eller fedtstof på en stor pande, og chorizo og kikærter svitses let heri. Hvidløg og persille tilsættes og svitses med.

Tilsæt nu mangoternene og vend dem rundt i blandingen, indtil de er blevet lunet lidt. Sluk nu for varmen og fjern panden fra blusset. Kom spinatbladene i og vend det hele rundt og server så retten med det samme.

Det er en rigtig enkel og hurtig ret at tilberede, som oven i købet også smager godt, så den skal jeg i hvert fald vende tilbage til en anden gang. Det er vigtigt at bruge en chorizopølse med masser af kraft og saft, da chorizoen er hovedsmagsgiver i retten.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.