Lasagne? Lasagne?! Lasagne!

Dansk

2013 Lasagne 071013 (9)

I dag fik jeg brugt lidt rester fra fryseren. Vi har jo i et halvt års tid haft cirka 3 liter kødsovs til at fylde i fryseren, endnu en rest fra brylluppet, men nu skulle der altså gøres noget ved det. Det resulterede derfor i kødsovs på 3 (næsten 4) forskellige måder. I dag fik vi kødsovs med spaghetti-look-alike (nærmere information herom følger i et andet indlæg) og en råkostsalat med gulerod, pastinak, bladselleri, citronsaft og en lille håndfuld rosiner. Toppet med en god portion revet cheddarost, selvfølgelig. I morgen skal vi have shepherd’s pie (egentlig er det vist en cottage pie, fordi kødsovsen er lavet med okse og ikke lam), men det får sit eget indlæg, når vi når dertil.

Resten blev brugt i to forskellige lasagner. Til basiskødsovsen blev der tilføjet det meste af en pose finthakket frossen spinat, og det var så grundlaget for resten.

Den første lasagne havde fuldkornslasagneplader, men ikke så mange da jeg forsøgte at lave en knapt så kulhydratmættet udgave (at jeg så toppede det hele op med en ordentlig omgang ost samt fyldte en brik ostesovs på forbigår vi i stilhed). Der kom et lag med revet gulerod, efterfulgt af tomatskiver, og en smule ærter blev strøet på toppen, som til slut blev dækket af forskellige former for revet ost af de osteender vi havde liggende i køleskabet inklusive en hel masse parmesan.

Til den anden lasagne var jeg løbet tør for lasagneplader, så jeg brugte fuldkornspenne i stedet og lavede en lasagnette. Derudover blev der tilføjet frisk mozzarella i skiver, skivet squash, ekstra løg i store stykker og en enkelt chorizopølse. På toppen kom der endnu mere ostesovs, endnu mere frisk mozzarella og en masse cheddar.

Vi har selvfølgelig ikke fået smagt noget af det endnu, men jeg er sikker på at det nok skal blive spændende og ikke mindst ostefyldt.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.