En ubemærket flødebolle

Dansk

2013 Flødeboller 250913 (3)

I dag havde jeg sidste dag på arbejdet, så derfor tog jeg lidt hjemmelavede flødeboller med. Jeg kunne selvfølgelig ikke nøjes med bare én slags, for det er der jo ingen spænding eller variation i, så jeg lavede fire kombinationer.

Jeg lavede tre forskellige slags bunde, dog alle med marcipan. De blev alle udstukket med et glas for at sikre en ensartet størrelse og herefter bagt gyldne i ovnen.

Jeg lavede 2 gange helt almindelig marcipan.

2013 Flødeboller 250913 (1)

Og så lavede jeg en omgang med lakridspulver iblandet.

Før bagning:

2013 Flødeboller 250913 (5)

Efter bagning:

2013 Flødeboller 250913 (7)

Og til sidst lavede jeg en omgang med revet citron i, hvilket viste sig at være rigtig lækkert, så det vil jeg huske til en simpel form for konfekt en anden gang. Bare små bagte marcipankugler med revet citron.

Før bagning (det ligner små guldstykker):

2013 Flødeboller 250913 (4)

Efter bagning:

2013 Flødeboller 250913 (6)

Herefter lavede jeg også tre slags skum. Et almindeligt skum bare med vanilje, som kom på lakridsbundene og på citronbundene.

2013 Flødeboller 250913 (9)

Lakridsbollerne blev overtrukket med mørk chokolade, pyntet med lidt rød callebaut chokolade og drysset med lakridspulver.

2013 Flødeboller 250913 (17)

Og citronbollerne blev ligeledes overtrukket med mørk chokolade men pyntet med kokos.

2013 Flødeboller 250913 (15)

Herefter lavede jeg et fyld, hvori der var blandet frysetørret hindbær.

2013 Flødeboller 250913 (13)

De blev overtrukket med lys chokolade og drysset med lidt frysetørret hindbær.

2013 Flødeboller 250913 (24)

Leger lidt med kameraets farvespil:

2013 Flødeboller 250913 (26)

Den sidste omgang fyld blev blandet med revet lime, hvilket også fungerede rigtig godt. Marcipanbundene fik et lag nutella før fyldet kom på.

2013 Flødeboller 250913 (10)

Og derefter blev de dækket med hvid chokolade og drysset med hakkede pistacienødder.

2013 Flødeboller 250913 (18)

Derudover havde Ledsageren også givet udtryk for at han gerne ville have en STOR flødebolle, så det måtte jeg jo give ham. Jeg lavede derfor to helt særlige bunde, som var lidt større end de andre.

2013 Flødeboller 250913 (2)

De blev fyldt med hvad der var tilbage af de andre flødebollers fyld, så de fik et lag nutella, herefter et lag hindbærskum og til sidst godt dækket til med limeskum. Den ene kæmpeflødebolle blev dækket med lys chokolade og drysset med kokos, og den anden med mørk chokolade og fintblendet nøddemel. De ses nedenfor i selskab med en kiwi.

2013 Flødeboller 250913 (19)

Alt i alt blev det hele ganske vellykket, selvom jeg havde lidt problemer med den første omgang fyld, som blev lige en tand for flydende. Ikke i en ødelæggende grad, men jeg ville have foretrukket en lidt fastere konsistens. Derfor blev flødebollerne med citron og lakrids også lidt fladere i formen, men det var okay. Jeg synes egentlig også at skummet blev en smule for sødt, og det lyder jo voldsomt, når det er mig, der siger det. Næste gang kommer jeg nok lidt mindre sukker i siruppen. Men smagskombinationerne var fine, også selvom nutellaen ikke smagte så meget igennem. Gad vide om det er noget man kan vende i skummet …

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.