Dagens gode gerning

Dansk

2013 Morgenmad øllebrød 190813

I dag startede jeg dagen med en portion øllebrød, blandet op med lidt kanel og serveret med skyr blandet op med en smule mælk og et godt strø vanille. Jeg havde dog tilføjet lidt for meget vand til brødet, så den blev en anelse for tynd, men ellers var det ganske udmærket. Sidste gang jeg forsøgte mig med øllebrød til morgenmad blev det ikke helt som håbet, da den skyr, som jeg havde i køleskabet på daværende tidspunkt, var blevet dårlig, og så så jeg mig nødsaget til at komme mælk på toppen, hvilket på ingen måde er det samme og var ret kedeligt. Vanilleskyr fungerer meget bedre.

Jeg kan jo sådan set godt lide øllebrød, hvilket det ikke er alle, som kan. Oftest har jeg dog fået det som en usund aftensmad eller en dessert med masser af kold fløde på, men for noget tid siden så jeg det foreslået til morgenmad, og det måtte jo så prøves. Det er nok ikke noget jeg gider hver dag, men gør man det engang imellem så føles det jo lidt som luksus, og det er også værd at tage med.

Efter morgenmaden var det fryseren, der stod for skud. Planen er at jeg bager på onsdag, da Ledsageren er løbet tør for hjemmebagte morgenboller, men da vi altid lider under en fyldt fryser, måtte jeg lige bruge noget tid i dag på at flytte rundt på det hele og skabe lidt plads til de mange, mange poser der dukker op senere på ugen. I den forbindelse afrimede jeg også den lille fryser, som er under køleskabet, og dét trængte den sådan set også til. Det værste var toppen, som var helt dækket af is, og det var en besværlig stilling at få has med det på, da jeg skulle sidde med hovedet bøjet og forsøge at ramme de rigtige steder med min øse- og afrimerske. Det var temmelig frustrerende, og efter en rum tid blev jeg irriteret nok til at gribe fat i toppen af isbjerget, og smut så røg det hele pludselig af i ét stykke. I sidste ende løser de fleste problemer sig selv alligevel.

Billedet nedenfor er af isstykket –  jeg ved ikke om det kan anes hvor stort det er.

Afriming 190813

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.