Alt det og mere til – også med katte

Dansk

Det har været en travl uge, synes jeg. Jeg har haft travlt med arbejdet og travlt med specialet og travlt med brylluppet og travlt med hvad der nu ligger midt imellem. I dag er reserveret til at arbejde med speciale, så selvfølgelig bruger jeg også lidt tid på at blogge lidt. Specialet er spændende nok, men det bliver også lidt kedeligt engang imellem, og jeg synes stadig jeg mangler rigtig meget. Jeg er ikke engang halvvejs endnu med at skrive. Jeg glæder mig til at have noget færdigt, og så til at aflevere det hele.

I dag fik vi noget kød leveret. Jeg havde som sædvanlig fundet et værdibevis på nettet, denne gang hvor vi fik en bland-selv-pakke med kød fra Gris & Ko til halv pris, så i dag fik vi leveret:

  • 450 g oksekød i strimler
  • 700 g amerikanersteg
  • 3 stk. vikingsteaks
  • 3 stk. nakkekoteletter
  • 800 g steg af nakkefilet
  • 700 g krydret nakkefilet til pulled pork

Jeg glæder mig meget til at prøve pulled pork! Det har jeg haft lyst til i lang tid – jeg har hørt mange gode ting om det.

2013 Gris og Ko 110413 (1)

I næste uge går vi så småt i gang med at forberede mad til bryllupsreceptionen, så det ser jeg egentlig også frem til. Jeg håber vi kan finde plads i fryseren til det hele. Vi har også bestilt borde osv. til receptionen, inklusive et køleskab, som vi får leveret torsdagen før, så det skal nok blive en god hjælp. Det kostede kun 200 kr. at leje et køleskab, så det var jo supernemt. Menuen til receptionen er lagt fast, og der er mange gode og lækre ting på, så det skal også nok blive godt.

2013 Gris og Ko 110413 (2)

For ikke så længe siden tog vi til Sæby for at hente nogle gratis sofaer, hvilket også inkluderede en rigtig fin stol, som jeg er ret glad for. Kattene har dog overtaget den og skiftes til at ligge i den. Det gik dog meget hurtigt op for mig, at deres små grå og hvide hår er meget tydelige på stolen, så jeg dækkede den med et tæppe. Ud fra nedenstående billeder kan du sikkert give mig ret i at det var en god idé.

2013 Kattebefængt 110413 (1)

2013 Kattebefængt 110413 (2)

Så lykkedes det mig også at fange et sjældent billede af Monty og Oliver i dag, hvor de sidder og spiser på samme tid. Det sker ikke helt så tit. Monty var også meget glad for de der strips, pakken med kød var bundet ind med, så han stjal en af dem og hev den med ind på badeværelset i brusekabinen. Jeg ved endnu ikke hvad hans plan er, så jeg har ladet den ligge i håbet om at han på et tidspunkt afslører sig selv.

2013 Som brødre vi dele 110413

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.