Klar, parat, specialestart

Dansk

2013 Specialestart 170113 (3)

For snart flere uger siden deltog jeg i et specialeopstartskursus udbudt af SDU. Det var vældig spændende, og så var det gratis. Derfor var det også endnu mere imponerende, at der var frokost inkluderet. Det var faktisk ganske udmærket frokost med tre forskellige (mindre) sandwich, som blev serveret portionsanrettet, og så tog jeg mig en eftermiddagste også. Jeg arbejder på det der med tedrikkeriet! Det er ikke så tit, men engang imellem, og det er jo oftere end aldrig.

Jeg har i snart langt tid haft styr på mit emne, men har selvfølgelig også brugt tid på at finpudse det lidt. For et par uger siden var jeg til møde med min specialevejleder, og i sidste uge var jeg derinde igen for at få specialekontrakten underskrevet og afleveret. Det føltes rigtig godt at være kommet så langt! Jeg har også været heldig med det. Et af de fag, som jeg havde sidste semester, hed Tematisk Kulturanalyse, og her skulle vi udarbejde synopser til tre forskellige temaet, og mit specialeemne passede ind det ene sted. Til en synopsis skal man hitte ud af metode, teori, afgrænsning, arbejdsplan osv. osv., alt sammen noget som man også skal bruge til at starte speciale op med, så det var jo fantastisk at jeg kunne slå to fluer med smæk.

I dag er så min første rigtige specialedag! Jeg har haft temmelig travlt de sidste par uger, så det er først i dag at jeg har kunnet afsætte hele dagen til at arbejde med det. Hele denne uge er sådan set øremærket til specialearbejde, så jeg arbejder videre torsdag og fredag og forhåbentlig det meste af weekenden med. Jeg håber at jeg har opnået noget på mandag. Der er selvfølgelig lang tid endnu til det skal afleveres (vi har et halvt år), og det er en stor opgave på 60-100 sider, så der er ikke noget der er “færdigt” endnu, men bare det at komme i gang har en terapeutisk effekt. Det er spændende! Jeg er dog stadig i opstartsfasen, så jeg glæder mig til når der er kommet rigtigt “kød” på det.

I dag er jeg gået i gang med at læse litteratur og tage notater og skrive undervejs. Jeg har fundet ud af, at det er en metode, der fungerer rigtig godt for mig. Det kræver bare at jeg er meget fokuseret og ved hvad jeg skal vide noget om, og det virker i hvert fald rigtig godt til de indledende og “fortællende” afsnit jeg er i gang med lige nu.

2013 Specialestart 170113 (1)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.