Den første dag

Dansk

Den 11. september er Ledsagerens fødselsdag, og han havde ytret ønske om at få lov til helt selv at vælge på hvilken restaurant vi skulle spise for at fejre dette. Da det blev tid til at skulle tage afsted, satte jeg mig troligt ind i bilen og blev ført bort. Ledsageren har generelt god smag hvad angår mad, så jeg var ikke i tvivl om at vi nok skulle ende et fornuftigt sted.

Da vi nærmede os Middelfart, tænkte jeg at vi nok enten skulle spise på Kongebrogården eller Dolce Vita, og det viste sig at være det sidste. Vi har før været på Dolce Vita til brunch, hvor det var helt fantastisk, så det var et udmærket valg.

Det var en almindelig tirsdag aften, men der var da alligevel pænt fyldt op. Der var et meget stort og varieret menukort, så vi havde lidt svært ved at beslutte os for, hvilke retter vi skulle prøve. Jeg ville rigtig gerne have deres risotto med tigerrejer, men de lavede kun risotto til minimum to personer, og da tjeneren forklarede at portionerne var så store at de gjaldt som hovedret, så sprang Ledsageren fra, da han ville have bøf til hovedret. Det var så også i orden denne ene gang, hvor det var hans fødselsdag. Jeg fik i stedet deres ande-og-appelsinsalat til forret, som var ganske udmærket, og Ledsageren gik som sædvanlig efter tomatsuppen (han elsker tomatsuppe). Den var skam også god.

Til hovedret valgte jeg en friteret fisketallerken, som var udmærket men manglede noget dressing eller lignende. Den var temmelig tør. Ledsageren fik sin gode bøf, som var mør og fin.

Ledsageren tog nedenstående meget kunstneriske foto af sin forret!

Til dessert valgte Ledsageren tiramisú, mens jeg gik efter stedets chokolade créme brulée. En smule skuffet blev jeg dog, da chokoladedelen udelukkende bestod af revet chokolade på toppen. Dét synes jeg nu er ganske misvisende, og så vanskeligt er det heller ikke at komme chokolade i en créme brulée – man behøver ikke engang smelte det og blande det sammen med cremen, man kan nøjes med at komme det i bunden og så hælde cremen oven på.

Tiramisúen var dog udmærket, så vidt jeg fik fortalt. Nu er jeg jo ikke den store tiramisúekspert, da der ikke er en eneste bestanddel af tiramisú jeg kan lide (ikke engang de kedelige ladyfingers der er i), men Ledsageren var godt tilfreds, og det er jo det vigtigste.

Det havde regnet det meste af dagen, og regnede også mens vi sad og spiste, nogle gange voldsommere end andre. Da vi var færdige med at spise, var der dog et afbræk i vejret, så Ledsageren mente at vi skulle gå en lille tur langs molen og kigge på udsigten af de to broer. Jeg syntes nu det var rimeligt koldt, men det er nu en flot udsigt man kan få ved Dolce Vita, da man har frit udsyn til begge broer.

Så var det at mens jeg stod der og beundrede udsigten, at så besluttede Ledsageren sig for at nu skulle jeg også have en lille overraskelse, så han gav mig denne gave:

Gaven kom dog med forpligtelser såsom evigt følgeskab, troskab og fælleseje af katte, men jeg sagde selvfølgelig ja til det hele! Det var et dejligt sted at blive friet til, og Ledsageren gik endog ned på knæ, skønt det var kortvarigt, da jorden var kold og våd.

Jeg spurgte ham hvor lang tid der skulle gå, før jeg måtte meddelagtiggøre ham i mine bryllupsplaner, hvortil han svarede at ringen først skulle have gnavet mærker i min finger – men det mente jeg passede nogenlunde med en halv times tid senere. Det tog dog nogle dage førend det var helt sunket ind – det er ikke fordi jeg har så meget erfaring med at være forlovet!

Vielsesdagen er sat til lørdag den 11. maj 2013!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.