Tirsdagstilbud

Dansk

Tirsdag havde vi afslapningsdag og dagens eneste udflugt gik til Fields. Her kom vi forbi butikken Kjærstrup, som tilfældigvis havde opstartet tirsdagstilbud på en lille softice til 10 kr. – så det måtte vi jo prøve. Topping kostede 5 kr. stykket, og det gad vi ikke betale, så vi nøjedes med softicen, hvilket også var dejligt kølende. De er også begyndt på et rabatkort med stempler, hvor man for hver købt softice får et stempel, som efter 8 eller 9 køb udløser en gratis tirsdagssoftice. Idéen kan såmænd være udmærket, men ekspedienten glemte at give os stempler, og jeg kom først i tanke om det da vi var i Bilka og var på vej hjem, så dét fik vi ikke så meget ud af.

Aftensmaden stod på sushi! Den var udmærket og frisklavet, men var ikke rullet særlig professionelt, så mange af stykkerne faldt fra hinanden, når vi forsøgte at spise dem. Det var lige før vi skulle have brugt en gaffel!

Efter aftensmaden gik vi en tur, hvor vi kom forbi Ismageriet, hvor de laver deres egen is og med mange spændende varianter. De er forholdsvist dyre, men det er god og spændende is, og det er jo altid et plus. Hvis det er en stor gammeldaws isvaffel dækket med guf og syltetøj jeg har lyst til, så er det ikke her jeg tager hen. Til gengæld fik vi smagt is med kirsebær, nougat med honning, hvid chokolade og oreo kiks.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.