De Studerendes Dag 2012

Dansk

Den 17. april var det De Studerendes Dag på universitetet (eller det var det i hvert fald mellem kl. 10 og kl. 14), og da de havde givet lovning på GRATIS SANDWICH OG KAGE mødte jeg selvfølgelig op for at se hvad det var for noget. Der var vist nogle faglige arrangementer i den anden ende af lokalet, men det så rimeligt tomt ud, og jeg nåede egentlig aldrig derhen. Omkring midten var der sat et bord op, hvor man bare kunne gå hen og tage gratis kaffe. Her gik der også nogle mennesker rundt og uddelte billetter, som kunne veksles til sandwich og drikkevarer og til kage. Modtagelse af billetter kvitteres med et kryds på hånden, for man skulle jo nødig snyde sig til endnu mere gratis mad.

Der var også en DJ, som var lidt forvirret omkring hvor han var. Han hoppede med hovedet, som om han var på et diskotek, men der var ikke nogen strobelys at se på universitetet. Måske eksisterede de kun for hans indre blik.

Der var laaaaang kø til de gratis sandwich, men nu var jeg jo kommet, og jeg havde ikke taget frokost med, da jeg havde planlagt at spise gratis, så jeg blev stående. En halv time senere nåede jeg frem til disken, hvor jeg kunne vælge mellem fire forskellige sandwich. Normalt går jeg jo gerne efter kylling og bacon, men her var der lovning på kalkun og pesto, så dén faldt jeg for. Det viste sig så at kalkunen bare var noget kedeligt pålæg, og pestoen var rørt op med noget creme fraiche eller et eller andet, så det kunne jeg ikke smage. Det var lidt af en skuffelse. Brødet var udmærket, det var dejligt blødt, men det smagte ikke af så meget.

I starten havde de haft fire kager, man kunne vælge imellem, men da det endelig blev min tur, var drømmekagen udsolgt, så jeg kunne kun vælge mellem gulerodskage og squashkage. Snyd. Hvorfor laver de ikke nok af de gode kager? Så forsøgte jeg mig med gulerodskagen, og selvom den var blød, så smagte den ikke af noget, og var sådan set ikke en rigtig gulerodskage. Der var nogle bittesmå gulerodsstykker i, men kun noget man kunne skimte, ikke noget man kunne smage eller som på nogen måde havde nogen indflydelse på kagens konsistens. Det eneste den smagte af var den meget søde glasur på toppen. Snydt igen.

Men i det mindste fik jeg gratis mad.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.